3 JOHANNES BREV

 

• LINK

Johannes' Tredje Brev

Kapitel 1

1 Fra den ældste, il den kære Gajus, som jeg i sandhed elsker højt.

2Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt. 3 For jeg blev meget glad, da der kom brødre, som vidnede om din sandhed, at du lever i sandheden. Jeg har ingen større glæde end at høre, at mine børn lever i sandheden.

4 Min kære, du viser dig trofast med det, du udretter for brødrene, og det, skønt de er fremmede; de har over for menigheden vidnet om din kærlighed, og du vil gøre en god gerning, hvis du hjælper dem videre, som Gud vil det. 5 For de er rejst ud for navnets skyld, og de vil ikke tage imod noget fra hedningerne. Derfor skylder vi at tage os af dem og således blive deres medarbejdere i at udbrede sandheden.

6 Jeg har skrevet et brev til menigheden, men Diotrefes, som ønsker at være den første iblandt dem, anerkender os ikke. Derfor vil jeg, når jeg kommer, gøre opmærksom på hans handlinger, hvordan han sværter os til med onde ord, og ikke nok med det, han vil ikke selv tage imod brødrene, og når andre vil gøre det, prøver han at hindre dem i det og udstøder dem af menigheden.

8 Min kære, du skal ikke efterligne det onde, men det gode. Den, der gør det gode, er af Gud; den, der gør det onde, har ikke set Gud. Demetrios har fået et godt vidnesbyrd af alle, ja, af sandheden selv; vi giver ham samme vidnesbyrd, og du ved, at vort vidnesbyrd er sandt.

9 Nok har jeg meget jeg ønsker at skrive til dig, men jeg vil ikke skrive til dig med pen og blæk; jeg håber snart at se dig, så kan vi tales ved ansigt til ansigt.

10 Fred være med dig! Vennerne her hilser dig. Hils hver enkelt af vennerne.

2 JOHANNES BREV

 

• LINK

2 Johannes 1

v1 Fra den ældste.

Til den udvalgte frue og hendes børn, som jeg – og ikke jeg alene, men alle, som har lært sandheden at kende – i sandhed elsker v2 for den sandheds skyld, som bor i os og skal være hos os for evigt.

v3 Nåde og barmhjertighed og fred fra Gud Fader og fra Jesus Kristus, Faderens søn, skal være med os i sandhed og kærlighed.

Budet om kærlighed og advarsel mod vranglære

v4 Det har glædet mig meget at møde nogle af dine børn, som lever i sandheden efter det bud, vi har fået fra Faderen. v5 Og nu har jeg den bøn til dig, frue – hvad jeg skriver, skal ikke ses som et nyt bud, men er det samme, som vi har haft fra begyndelsen – at vi skal elske hinanden. v6 Og dette er kærligheden, at vi lever efter hans bud; og dette er budet, som I har hørt fra begyndelsen, at I skal leve i kærligheden.

v7 For der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og Antikrist.

v8 Tag jer i agt, at I ikke skal miste det, vi har nået ved vort arbejde, men få den fulde løn. v9 Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud; men den, der bliver i hans lære, har både Faderen og Sønnen. v10 Hvis nogen kommer til jer og ikke fører denne lære, så tag ikke imod ham i jeres hus, og byd ham ikke velkommen; v11 for den, der byder ham velkommen, gør sig delagtig i hans onde gerninger.

Hilsen

v12 Skønt jeg har meget at skrive til jer, vil jeg ikke gøre det med papir og blæk, men jeg håber at komme og tale med jer ansigt til ansigt, for at vor glæde kan være fuldkommen.

v13 Din udvalgte søsters børn hilser dig.

5. 1 JOHANNES BREV

 

• LINK

5. 1 JOHANNES BREV

Troen overvinder verden
v1 Enhver, der tror, ​​at Jesus er Kristus, er født af Gud. Og enhver, der elsker sin far, elsker sin far. v2 Deraf ved vi, at vi elsker Guds børn: når vi elsker Gud og adlyder hans bud. v3 For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud, og hans bud er ikke byrdefulde. v4 Alt, hvad der er født af Gud, overvinder verden; og dette er den sejr, der overvinder verden: vor tro. v5 Og hvem overvinder verden, hvis ikke den, der tror, ​​at Jesus er Guds søn?

Guds vidnesbyrd om Sønnen
v6 Han er den, der kom ved vand og blod, Jesus Kristus. Han kom ikke ved vand alene, men ved vand og blod; og det er Ånden, der vidner, for Ånden er sandheden. v7 For der er tre, der vidner: v8 Ånden og vandet og blodet, og disse tre er ét. v9 Hvis vi tager imod menneskers vidnesbyrd, er Guds vidnesbyrd større; for dette er Guds vidnesbyrd, som han har vidnet om sin søn. v10 Den, der tror på Guds søn, har vidnesbyrdet i sig selv; men den, der ikke tror Gud, har gjort ham til en løgner, fordi han ikke har troet det vidnesbyrd, som Gud har givet om sin søn. v11 Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os evigt liv, og dette liv er i hans søn. v12 Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet.


Bøn og forbøn
v13 Dette har jeg skrevet til jer, som tror på Guds søns navn, for at I skal vide, at I har evigt liv. v14 Og dette er den tillid, vi har over for ham: at hvis vi beder om noget efter hans vilje, hører han os. v15 Og hvis vi ved, at han hører os, hvad vi end beder om, ved vi, at vi har fået de bønner, vi har bedt ham om.


v16 Hvis nogen ser sin broder begå en synd, der ikke fører til døden, skal han bede, og Gud vil give ham liv – for dem, der ikke synder til døden. Der er en synd, der fører til døden; jeg siger ikke, at vi skal bede om den. v17 Al uretfærdighed er synd, men der er en synd, der ikke fører til døden.

Den sande Gud og det evige liv
v18 Vi ved, at enhver, der er født af Gud, ikke synder; men den, der er født af Gud, bevarer ham, og den onde kan ikke røre ham. v19 Vi ved, at vi er fra Gud, og hele verden ligger i den ondes magt. v20 Og vi ved, at Guds Søn er kommet og har givet os forstand, så vi kan kende den sande, og at han er sand. Og vi er i den sande, i hans Søn Jesus Kristus. Dette er den sande Gud og det evige liv.

v21 Små børn, vogt jer for afguderne.

4.1 Johannes brev

 

• LINK

4.1 Johannes brev

1 Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. 2 Derpå kan I kende Guds ånd: enhver ånd, som bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød, er af Gud; men enhver ånd, som ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, og det er Antikrists ånd, som I har hørt skal komme, og den er allerede nu i verden. I er af Gud, kære børn, og I har overvundet dem, for han, som er i jer, er større end han, som er i verden. De er af verden, derfor taler de ud af verden, og verden lytter til dem. 5Vi er af Gud, og den, der kender Gud, lytter til os, men den, der ikke er af Gud, lytter ikke til os. Derpå kender vi sandhedens ånd og vildfarelsens ånd.

6 Mine kære, lad os elske hinanden, for kærligheden er af Gud, og enhver, som elsker, er født af Gud og kender Gud. 7 Den, der ikke elsker, kender ikke Gud, for Gud er kærlighed. Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham. 8 Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder.

9 Mine kære, når Gud har elsket os således, skylder vi også at elske hinanden. Ingen har nogen sinde set Gud, men hvis vi elsker hinanden, bliver Gud i os, og hans kærlighed er fuldendt i os.

10Deraf ved vi, at vi bliver i ham og han i os: at han har givet os af sin ånd. Vi har set og bevidner, at Faderen har sendt sin søn som verdens frelser. Den, der bekender, at Jesus er Guds søn, i ham bliver Gud, og han bliver i Gud. Og vi kender og tror på den kærlighed, som Gud har til os.

11 Gud er kærlighed, og den, der bliver i kærligheden, bliver i Gud, og Gud bliver i ham. Deri er kærligheden fuldendt i os: at vi har frimodighed på dommens dag; for som han er, er også vi i denne verden. Frygt findes ikke i kærligheden, men den fuldendte kærlighed fordriver frygten, for frygt er forbundet med straf, og den, der nærer frygt, er ikke fuldendt i kærligheden. Vi elsker, fordi han elskede os først.

12Hvis nogen siger: »Jeg elsker Gud,« men hader sin broder, er han en løgner; for den, der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set. Og dette bud har vi fra ham: Den, der elsker Gud, skal også elske sin broder.

3.1 Johanne brev

 

3.1 

• LINK

Johanne brev

1Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! 2 2 Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham. 3 Mine kære, vi er Guds børn nu, og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. 4 Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er. 5Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren.

6 Enhver, som gør synden, begår også lovbrud, for synd er lovbrud. 7I ved, at han blev åbenbaret for at bære vore synder, og der er ikke synd i ham. 8 Enhver, som bliver i ham, synder ikke; enhver, som synder, har ikke set ham og kender ham ikke.

9 I Kære børn, lad ingen føre jer vild. Den, der gør retfærdigheden, er retfærdig, ligesom han er retfærdig.10 Den, der gør synden, er af Djævelen, for Djævelen har syndet fra begyndelsen. Derfor blev Guds søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.

11 Enhver, som er født af Gud, gør ikke synd; for Guds sæd bliver i ham, og han kan ikke synde, fordi han er født af Gud. Derved bliver det åbenbart, hvem der er Guds børn, og hvem der er Djævelens børn: enhver, som ikke gør retfærdighed, er ikke af Gud, lige så lidt som den, der ikke elsker sin broder.

12 For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden og ikke være som Kain, der var af den Onde og slog sin bror ihjel. Og hvorfor slog han ham ihjel? Fordi hans gerninger var onde, men hans brors retfærdige.

13 I skal ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. 14 Vi ved jo, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. 14Den, der ikke elsker, bliver i døden. Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig. 15 Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene.

16 Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?

17 I Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, 18hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.

19 I Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham. 20 Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os. 21 Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os.

2. 1 JOHANNES BREV

 

• LINK

2. 1 JOHANNES BREV

ANTI = IMOD (ÅNDEN I MENNESKET)

1 Mine børn, det her skriver jeg til jer, for at I ikke skal synde. 2 Men hvis nogen synder, har vi en talsmand hos Faderen, Jesus Kristus, den retfærdige; han er et sonoffer for vore synder, og ikke blot for vore, men for hele verdens synder.

3. Og deraf kan vi vide, at vi kender ham: hvis vi holder hans bud. 4 Den, der siger: »Jeg kender ham,« men ikke holder hans bud, er en løgner, og sandheden er ikke i ham; men den, der holder fast ved hans ord, i ham er Guds kærlighed i sandhed fuldendt. 5 Deraf ved vi, at vi er i ham. Den, der siger, at han bliver i ham, skylder også selv at leve sådan, som han levede.

6 Mine kære, det her er slet ikke et nyt bud, jeg skriver til jer, men et gammelt, som I har haft fra begyndelsen; 7 det gamle bud er ordet, som I har hørt. Alligevel er det et nyt bud, jeg skriver til jer, det, som er sandt i ham og i jer: 8 mørket viger, og det sande lys skinner allerede.

9 Den, der siger, at han er i lyset, men hader sin broder, er stadig i mørket. 10 Den, der elsker sin broder, bliver i lyset, og i ham er der intet, som bringer til fald. 11 Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har forblindet hans øjne.

12 Jeg skriver til jer, børn fordi. Jeres synder er tilgivet jer for hans navns skyld.

13 Jeg skriver til jer, fædre fordi. I kender ham, som har været fra begyndelsen.

14 Jeg skriver til jer, I unge: I har overvundet den Onde.

15 Jeg har skrevet til jer, børn fordi, I kender Faderen.

16 Jeg har skrevet til jer, fædre fordi, I kender ham, som har været fra begyndelsen.

17 Jeg har skrevet til jer, I unge fordi. I er stærke, Guds ord bliver i jer, og I har overvundet den Onde.

18 Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. 19 Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham; for alt det, som er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden. 20 Verden og dens begær vil gå til grunde, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.

21 I Kære børn, det er den sidste time, og som I har hørt, at Antikrist skal komme, er der nu fremtrådt mange antikrister; deraf ved vi, at det er den sidste time. 22 Fra os er de udgået, men de var ikke af vore; for hvis de havde været af vore, ville de være blevet hos os; men det er sket, for at det skulle blive klart, at ingen af dem er af vore. 23 Men I er blevet salvet af den Hellige og har alle kundskab. 24 Jeg skriver ikke til jer, at I ikke kender sandheden, men at I kender den og ved, at ingen løgn kommer af sandheden.

25 Hvem er en løgner, om ikke den, der benægter, at Jesus er Kristus?

26Antikrist er den, der fornægter Faderen og Sønnen. Enhver, som fornægter Sønnen, har heller ikke Faderen.

27 Den, der bekender Sønnen, har også Faderen. 28 I skal for øvrigt l lade det, I har hørt fra begyndelsen, blive i jer. Hvis det, I har hørt fra begyndelsen, bliver i jer, vil også I blive i Sønnen og i Faderen. 29 Og det er det løfte, som han har givet os: det evige liv.

30 Det her har jeg skrevet til jer om dem, der vil føre jer vild. 31 Men i jer bliver den salve, I har fået fra ham, og I har ikke brug for, at nogen skal lære jer noget; men da hans salve lærer jer alt – og det er sandt og uden løgn – skal I også blive i ham, sådan som den har lært jer.

32 Og nu, kære børn, bliv nu i ham, for at vi da kan have frimodighed, når han åbenbares, og ikke skal stå med skam over for ham ved hans genkomst. 33 Når I ved, at han er retfærdig, forstår I, at enhver, som gør retfærdigheden, er født af ham.

1JOHANNES BREV

 

• LINK

1 Johannes brev 1

2. 1 JOHANNES BREV

3.1 Johanne brev

4.1 Johannes brev

5. 1 JOHANNES BREV

 

1 Johannes brev 1

 

• LINK

1 Johannes brev 1

Livets ord

Det, som var fra begyndelsen, det, som vi har hørt, det, som vi har set med vore øjne, det, som vi betragtede og vore hænder rørte ved: livets ord – og livet blev åbenbaret, og vi har set det og vidner om det og forkynder jer det evige liv, som var hos Faderen og blev åbenbaret for os – det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Jesus Kristus. Dette skriver vi, for at vor glæde kan være fuldkommen.

Livet i lyset og livet i mørket

Og dette er det budskab, som vi har hørt af ham og bringer videre til jer: Gud er lys, og der er intet mørke i ham. Hvis vi siger, at vi har fællesskab med ham, men vandrer i mørket, lyver vi og gør ikke sandheden. Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd. Hvis vi siger, at vi ikke har synd, fører vi os selv på vildspor, og sandheden er ikke i os. Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed. Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.

22 Johnnis åbenbaring

 

• LINK

22 Johnnis åbenbaring

Livets vand og livets træ

v1 Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. v2 I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. v3 Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, v4 og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. v5 Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.

Afsluttende formaninger og løftet om Kristi komme

v6 Og englen sagde til mig: »Disse ord er troværdige og sande, og Herren, profeternes ånders Gud, har sendt sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske: v7 ›Ja, jeg kommer snart.‹ Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.«

v8 Det er mig, Johannes, som har hørt og set dette. Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for fødderne af den engel, som havde vist mig dette, for at tilbede den. v9 Men englen sagde til mig: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede.« v10 Og englen sagde til mig: »Forsegl ikke profetiens ord i denne bog, for tiden er nær.

v11 Lad den, der øver uret, stadig øve uret,

den, der er tilsølet, stadig søle sig til,

den retfærdige stadig øve retfærdighed,

og den, der er hellig, stadig helliges.«

v12 »Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. v13 Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. v14 Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. v15 Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn. v16 Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.«

v17 Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.

v18 Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, v19 og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.

v20 Han, der vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart.« Amen, kom, Herre Jesus!

v21 Herren Jesu nåde være med jer alle!22 Johannes åbenbaring

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9863

21 Johannes åbenbaring

 

• LINK

21 Johannes åbenbaring

Den nye himmel og den nye jord

v1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. v2 Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. v3 Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,

og de skal være hans folk,

og Gud vil selv være hos dem.

v4 Han vil tørre hver tåre af deres øjne,

og døden skal ikke være mere,

ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.

Thi det, der var før, er forsvundet.

v5 Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« v6 Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. v7 Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. v8 Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«

Det ny Jerusalem

v9 Så kom en af de syv engle med de syv skåle, der var fyldt med de sidste syv plager. Den sagde til mig: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« v10 Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, v11 med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. v12 Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: v13 mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. v14 Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.

v15 Englen, som talte med mig, havde en målestok af guld, så den kunne måle byen og dens porte og mur. v16 Byen er firkantet med ens længde og bredde. Med målestokken målte englen byen til tolv tusind stadier; længden og bredden og højden er ens. v17 Og den målte dens mur til ét hundrede og fireogfyrre alen efter menneskenes mål, som også er englenes. v18 Dens murværk var jaspis, og byen var af det pure guld, der så ud som det reneste glas. v19 Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, v20 den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. v21 De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas.

v22 Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. v23 Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. v24 Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. v25 Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér. v26 Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. v27 Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9861

20 Joannes åbenbaring

 

• LINK

20 Joannes åbenbaring

De tusind år

v1 Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. v2 Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år v3 og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.

v4 Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år. v5 De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første opstandelse. v6 Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.

Den endelige sejr i krigen mod Djævelen

v7 Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel v8 og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand. v9 De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem. v10 Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.

Livets bog og den endelige dom

v11 Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. v12 Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. v13 Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. v14 Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. v15 Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9859

19 Johannes åbenbaring

 

• LINK

19 Johannes åbenbaring

Jubel over Babylons fald og Lammets bryllup

v1 Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde:

Halleluja!

Frelsen og æren og magten er vor Guds,

v2 sande og retfærdige er hans domme.

Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden med sin utugt,

han har hævnet sine tjeneres blod på hende.

v3 Og atter sagde de: »Halleluja! Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.« v4 Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: »Amen, halleluja!« v5 Og der kom en røst fra tronen:

Lovpris vor Gud, alle hans tjenere,

I som frygter ham, både små og store.

v6 Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde:

Halleluja!

Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten,

v7 lad os glæde os og juble og lovprise ham,

for nu skal Lammets bryllup stå,

og hans brud har gjort sig rede,

v8 hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder

– for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger. v9 Og englen sagde til mig: »Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.« Og den sagde til mig: »Det er Guds sande ord.« v10 Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.« For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd.

Rytteren på den hvide hest sejrer over dyret

v11 Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. v12 Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. v13 Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. v14 Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder. v15 Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. v16 På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.

v17 Og jeg så en engel stå i solen. Den råbte med høj røst til alle de fugle, der flyver midt oppe under himlen: »Kom, saml jer til Guds store måltid v18 for at æde kød af konger og kød af feltherrer og kød af stormænd og kød af heste og deres ryttere og kød af alle frie og trælle, store og små.«

v19 Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlet for at føre krig mod ham, der rider på hesten, og mod hans hær. v20 Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl. v21 De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens mund, og alle fuglene åd sig mætte i deres kød.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9857

18 Johannes åbenbaring

 

• LINK

18 Johannes åbenbaring

Babylons fald

v1 Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans. v2 Den råbte med kraftig røst:

Faldet, ja, faldet er det store Babylon,

det er blevet bolig for dæmoner,

skjul for alle urene ånder,

skjul for alle urene fugle

og skjul for alle urene og afskyelige dyr.

v3 For alle folkeslag har drukket

af hendes utugts harmes vin,

jordens konger har bedrevet utugt med hende,

og jordens købmænd er blevet rige

af hendes overdådige vellevned.

v4 Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige:

Drag ud fra hende, mit folk,

for ikke at deltage i hendes synder

og blive ramt af hendes plager.

v5 For hendes synder har hobet sig op til himlen,

og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder.

v6 Lad hende få, hvad hun har ladet andre få,

giv dobbelt igen for, hvad hun har gjort,

og skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede.

v7 Lige så megen glans og vellevned, hun gav sig selv,

lige så megen pine og sorg skal I give hende.

For hun siger i sit hjerte:

›Jeg sidder som dronning og er ikke enke

og skal aldrig mærke til sorg.‹

v8 Derfor kommer på én og samme dag alle hendes plager,

død og sorg og sult, og hun skal brændes;

thi stærk er Gud Herren, som har dømt hende.

v9 Og jordens konger, der bedrev utugt med hende og levede i vellevned, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, v10 og de skal stå langt borte af rædsel over hendes pine og sige:

Ve, ve, du store by,

Babylon, du mægtige by!

Dommen er kommet over dig på en eneste time.

v11 Og jordens købmænd græder og sørger over hende, for ingen vil længere købe deres ladning v12 af guld og sølv og ædelsten og perler og linned og purpur og silke og skarlagen og alle slags citrustræ og alle slags elfenbensgenstande og genstande af det kostbareste træ og kobber og jern og marmor, v13 kanel og koriander og røgelse og salve og virak og vin og olie og flormel og hvede og kvæg og får og heste og vogne og slaver, levende mennesker.

v14 Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet,

og alt det prangende og pragtfulde har du tabt,

ingen skal kunne finde det mere.

v15 De, der handler med disse varer, alle de købmænd, som tjente sig rige på hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pinsel; de skal græde og sørge v16 og sige:

Ve, ve den store by,

klædt i linned og purpur og skarlagen

og pyntet med guld og ædelsten og perler!

v17 Så stor en rigdom ødelagt på en eneste time!

Og alle styrmænd og alle, der færdes på havet, og sømænd og de, der har deres arbejde på havet, stod langt borte v18 og råbte, da de så røgen fra hendes brand: »Den store by! Hvor findes dens lige?« v19 De dængede støv på hovedet og græd og sørgede og råbte:

Ve, ve, den store by,

hvor alle med skibe i søen blev rige af hendes kostbarheder.

Ødelagt på en eneste time!

v20 Fryd dig, himmel, over det,

og I hellige og apostle og profeter!

For Gud har dømt hende og skaffet jer oprejsning.

v21 Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde:

Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned

og ikke findes mere.

v22 Lyden af harpespillere og sangere

og af fløjtespillere og blæsere

skal ikke høres i dig mere,

ingen håndværker af nogen slags skal findes i dig mere,

kværnens lyd ikke høres i dig mere,

v23 lampens lys ikke skinne i dig mere,

og brudgoms og bruds stemme ikke høres i dig mere.

For dine købmænd var jordens stormænd,

af din trolddom blev alle folkeslag forført.

v24 I byen var der blod af profeter og hellige og af alle, som er blevet myrdet på jorden.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9855

17 Johannes åbenbaring

 

• LINK

17 Johannes åbenbaring

Den store skøge og dyret

v1 Og en af de syv engle med de syv skåle kom og talte til mig og sagde: »Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande. v2 Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.« v3 Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen.

Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. v4 Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. v5 På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.« v6 Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende. v7 Men englen sagde til mig: »Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn. v8 Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme. v9 Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger. v10 De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid. v11 Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde. v12 Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret. v13 De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret. v14 De vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets følge.«

v15 Og den sagde til mig: »De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål. v16 Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende. v17 For Gud har indgivet dem at gøre hans vilje og at have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord er udført. v18 Og kvinden, du har set, er den store by, som har herredømmet over jordens konger.«

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9853

15 Johannes Åbenbaring

 

• LINK

15 Johannes Åbenbaring

De syv engle med de sidste syv plager

v1 Jeg så et andet stort, forunderligt tegn på himlen: Syv engle med de sidste syv plager, for med dem er Guds vrede fuldbyrdet. v2 Og jeg så noget som et glashav, blandet med ild, og jeg så dem, der havde sejret over dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper. v3 Og de synger Guds tjener Moses' sang og Lammets sang:

Store og underfulde er dine gerninger,

du Herre, Gud, Almægtige,

retfærdige og sande er dine veje,

du folkenes konge.

v4 Hvem må ikke frygte dig, Herre,

og ære dit navn?

For du alene er hellig,

alle folkeslag skal komme og tilbede dig,

for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.

v5 Derefter så jeg: Templet i himlen, Vidnesbyrdets telt, blev åbnet, v6 og ud af templet kom de syv engle med de syv plager, klædt i lysende rent linnedtøj og med guldbælter om brystet. v7 Og et af de fire levende væsener gav de syv engle syv guldskåle fyldt med Guds vrede – han som lever i evighedernes evigheder. v8 Og templet fyldtes med røg fra Guds herlighed og magt, så ingen kunne komme ind i templet, før de syv engles syv plager var endt. De syv engle hælder de syv vredesskåle ud

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9849

16 Johannes Åbenbaring

 

• LINK

16 Johannes Åbenbaring

v1 Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: »Gå hen og hæld Guds syv vredesskåle ud over jorden.«

v2 Den første engel gik hen og hældte sin skål ud over jorden, og lede, ondartede bylder ramte de mennesker, der havde dyrets mærke og tilbad dets billede.

v3 Den anden engel hældte sin skål ud over havet, og det blev til blod som fra en død, og alle levende væsener i havet døde.

v4 Den tredje engel hældte sin skål ud over floderne og kilderne, og de blev til blod. v5 Og jeg hørte vandenes engel sige:

Retfærdig er du, som er og som var, du Hellige,

fordi du har fældet den dom;

v6 de har udgydt de helliges og profeternes blod,

nu har du givet dem blod at drikke,

og det fortjener de.

v7 Og jeg hørte alteret sige:

Ja, Herre, Gud, Almægtige,

sande og retfærdige er dine domme.

v8 Den fjerde engel hældte sin skål ud over solen, og den fik givet at brænde menneskene med sin ild. v9 Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede, og de spottede Guds navn, ham som har magten over disse plager; men omvende sig og give ham æren gjorde de ikke.

v10 Den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone, og dets rige blev formørket; de bed sig i tungen af smerte, v11 og de forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, men omvendte sig ikke fra deres gerninger.

v12 Den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat, og den udtørredes for vand, så der blev banet en vej for kongerne fra solens opgang. v13 Og jeg så, at der ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet kom tre urene ånder, der så ud som frøer. v14 For de er dæmonånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud den Almægtiges store dag. v15 – »Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam.« – v16 Og han samlede dem på det sted, der på hebraisk hedder Harmagedon.

v17 Den syvende engel hældte sin skål ud over luften, og der lød en høj røst ud fra templet, fra tronen, som sagde: »Det er sket!« v18 Der kom lyn og tordenbrag, og der kom et stort jordskælv, så stort, at der aldrig har været magen til det, siden der kom mennesker på jorden. v19 Den store by gik i tre stykker, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og det store Babylon blev ikke glemt af Gud, men han gav det bægeret med sin harmes og vredes vin. v20 Hver ø forsvandt, og bjergene var ikke mere til. v21 Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene, og menneskene forbandede Gud for haglplagen; for den plage er umådelig stor.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9851

14 Johannes åbenbaring

 

• LINK

14 Johannes åbenbaring

Sangen til Lammets pris

v1 Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande. v2 Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper. v3 Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden. v4 Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, v5 og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl.

De tre engles domsforkyndelse

v6 Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, v7 og englen sagde med høj røst:

Frygt Gud og giv ham ære,

for timen er kommet, da han dømmer.

Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.

v8 Og en anden engel fulgte efter og sagde:

Faldet, ja, faldet er det store Babylon,

som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin.

v9 Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, v10 skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. v11 Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke. v12 Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.«

v13 Og jeg hørte en røst fra himlen sige: »Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.«

Jordens høst

v14 Og jeg så: Se, der var en hvid sky, og på skyen sad der en, der så ud som en menneskesøn, med guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. v15 Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, der sad på skyen:

Brug din segl og høst, for nu er det tid til at høste,

og jordens høst er tjenlig.

v16 Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.

v17 Og der kom en anden engel ud fra templet i himlen, også den med en skarp segl. v18 Og endnu en engel kom fra alteret, og den havde magt over ilden. Den råbte med høj røst til englen med den skarpe segl: »Brug din skarpe segl og høst klaserne på jordens vinstok, for dens druer er modne.« v19 Og englen svang sin segl på jorden og høstede jordens vinstok og hældte druerne i Guds harmes store perse. v20 Og persen blev trådt uden for byen, og på en strækning af seksten hundrede stadier flød der blod ud af persen op til hestenes bidsler.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9845