Translate

Søg i denne blog

tirsdag den 30. december 2025

22 Johnnis åbenbaring

 

22 Johnnis åbenbaring


Livets vand og livets træ

v1 Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. v2 I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. v3 Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, v4 og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. v5 Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.


Afsluttende formaninger og løftet om Kristi komme

v6 Og englen sagde til mig: »Disse ord er troværdige og sande, og Herren, profeternes ånders Gud, har sendt sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske: v7 ›Ja, jeg kommer snart.‹ Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.«


v8 Det er mig, Johannes, som har hørt og set dette. Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for fødderne af den engel, som havde vist mig dette, for at tilbede den. v9 Men englen sagde til mig: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede.« v10 Og englen sagde til mig: »Forsegl ikke profetiens ord i denne bog, for tiden er nær.

v11 Lad den, der øver uret, stadig øve uret,

den, der er tilsølet, stadig søle sig til,

den retfærdige stadig øve retfærdighed,

og den, der er hellig, stadig helliges.«


v12 »Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. v13 Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. v14 Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. v15 Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn. v16 Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.«


v17 Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.


v18 Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, v19 og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.


v20 Han, der vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart.« Amen, kom, Herre Jesus!


v21 Herren Jesu nåde være med jer alle!22 Johannes åbenbaring

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9863

21 Johannes åbenbaring

 

21 Johannes åbenbaring


Den nye himmel og den nye jord

v1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. v2 Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. v3 Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,

og de skal være hans folk,

og Gud vil selv være hos dem.

v4 Han vil tørre hver tåre af deres øjne,

og døden skal ikke være mere,

ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.

Thi det, der var før, er forsvundet.

v5 Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« v6 Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. v7 Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. v8 Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«


Det ny Jerusalem

v9 Så kom en af de syv engle med de syv skåle, der var fyldt med de sidste syv plager. Den sagde til mig: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« v10 Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, v11 med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. v12 Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: v13 mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. v14 Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.


v15 Englen, som talte med mig, havde en målestok af guld, så den kunne måle byen og dens porte og mur. v16 Byen er firkantet med ens længde og bredde. Med målestokken målte englen byen til tolv tusind stadier; længden og bredden og højden er ens. v17 Og den målte dens mur til ét hundrede og fireogfyrre alen efter menneskenes mål, som også er englenes. v18 Dens murværk var jaspis, og byen var af det pure guld, der så ud som det reneste glas. v19 Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, v20 den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. v21 De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas.


v22 Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. v23 Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. v24 Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. v25 Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér. v26 Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. v27 Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9861


20 Joannes åbenbaring

 

20 Joannes åbenbaring


De tusind år

v1 Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. v2 Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år v3 og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.


v4 Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år. v5 De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første opstandelse. v6 Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.


Den endelige sejr i krigen mod Djævelen

v7 Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel v8 og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand. v9 De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem. v10 Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.


Livets bog og den endelige dom

v11 Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. v12 Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. v13 Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. v14 Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. v15 Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9859

19 Johannes åbenbaring

 

19 Johannes åbenbaring


Jubel over Babylons fald og Lammets bryllup

v1 Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde:

Halleluja!

Frelsen og æren og magten er vor Guds,

v2 sande og retfærdige er hans domme.

Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden med sin utugt,

han har hævnet sine tjeneres blod på hende.

v3 Og atter sagde de: »Halleluja! Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.« v4 Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: »Amen, halleluja!« v5 Og der kom en røst fra tronen:

Lovpris vor Gud, alle hans tjenere,

I som frygter ham, både små og store.

v6 Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde:

Halleluja!

Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten,

v7 lad os glæde os og juble og lovprise ham,

for nu skal Lammets bryllup stå,

og hans brud har gjort sig rede,

v8 hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder

– for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger. v9 Og englen sagde til mig: »Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.« Og den sagde til mig: »Det er Guds sande ord.« v10 Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.« For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd.


Rytteren på den hvide hest sejrer over dyret

v11 Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. v12 Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. v13 Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. v14 Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder. v15 Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. v16 På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.


v17 Og jeg så en engel stå i solen. Den råbte med høj røst til alle de fugle, der flyver midt oppe under himlen: »Kom, saml jer til Guds store måltid v18 for at æde kød af konger og kød af feltherrer og kød af stormænd og kød af heste og deres ryttere og kød af alle frie og trælle, store og små.«


v19 Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlet for at føre krig mod ham, der rider på hesten, og mod hans hær. v20 Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl. v21 De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens mund, og alle fuglene åd sig mætte i deres kød.


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9857


18 Johannes åbenbaring

 

18 Johannes åbenbaring


Babylons fald

v1 Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans. v2 Den råbte med kraftig røst:

Faldet, ja, faldet er det store Babylon,

det er blevet bolig for dæmoner,

skjul for alle urene ånder,

skjul for alle urene fugle

og skjul for alle urene og afskyelige dyr.

v3 For alle folkeslag har drukket

af hendes utugts harmes vin,

jordens konger har bedrevet utugt med hende,

og jordens købmænd er blevet rige

af hendes overdådige vellevned.

v4 Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige:

Drag ud fra hende, mit folk,

for ikke at deltage i hendes synder

og blive ramt af hendes plager.

v5 For hendes synder har hobet sig op til himlen,

og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder.

v6 Lad hende få, hvad hun har ladet andre få,

giv dobbelt igen for, hvad hun har gjort,

og skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede.

v7 Lige så megen glans og vellevned, hun gav sig selv,

lige så megen pine og sorg skal I give hende.

For hun siger i sit hjerte:

›Jeg sidder som dronning og er ikke enke

og skal aldrig mærke til sorg.‹

v8 Derfor kommer på én og samme dag alle hendes plager,

død og sorg og sult, og hun skal brændes;

thi stærk er Gud Herren, som har dømt hende.

v9 Og jordens konger, der bedrev utugt med hende og levede i vellevned, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, v10 og de skal stå langt borte af rædsel over hendes pine og sige:

Ve, ve, du store by,

Babylon, du mægtige by!

Dommen er kommet over dig på en eneste time.

v11 Og jordens købmænd græder og sørger over hende, for ingen vil længere købe deres ladning v12 af guld og sølv og ædelsten og perler og linned og purpur og silke og skarlagen og alle slags citrustræ og alle slags elfenbensgenstande og genstande af det kostbareste træ og kobber og jern og marmor, v13 kanel og koriander og røgelse og salve og virak og vin og olie og flormel og hvede og kvæg og får og heste og vogne og slaver, levende mennesker.

v14 Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet,

og alt det prangende og pragtfulde har du tabt,

ingen skal kunne finde det mere.

v15 De, der handler med disse varer, alle de købmænd, som tjente sig rige på hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pinsel; de skal græde og sørge v16 og sige:

Ve, ve den store by,

klædt i linned og purpur og skarlagen

og pyntet med guld og ædelsten og perler!

v17 Så stor en rigdom ødelagt på en eneste time!

Og alle styrmænd og alle, der færdes på havet, og sømænd og de, der har deres arbejde på havet, stod langt borte v18 og råbte, da de så røgen fra hendes brand: »Den store by! Hvor findes dens lige?« v19 De dængede støv på hovedet og græd og sørgede og råbte:

Ve, ve, den store by,

hvor alle med skibe i søen blev rige af hendes kostbarheder.

Ødelagt på en eneste time!

v20 Fryd dig, himmel, over det,

og I hellige og apostle og profeter!

For Gud har dømt hende og skaffet jer oprejsning.

v21 Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde:

Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned

og ikke findes mere.

v22 Lyden af harpespillere og sangere

og af fløjtespillere og blæsere

skal ikke høres i dig mere,

ingen håndværker af nogen slags skal findes i dig mere,

kværnens lyd ikke høres i dig mere,

v23 lampens lys ikke skinne i dig mere,

og brudgoms og bruds stemme ikke høres i dig mere.

For dine købmænd var jordens stormænd,

af din trolddom blev alle folkeslag forført.

v24 I byen var der blod af profeter og hellige og af alle, som er blevet myrdet på jorden.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9855


17 Johannes åbenbaring

 

17 Johannes åbenbaring


Den store skøge og dyret

v1 Og en af de syv engle med de syv skåle kom og talte til mig og sagde: »Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande. v2 Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.« v3 Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen.


Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. v4 Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. v5 På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.« v6 Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende. v7 Men englen sagde til mig: »Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn. v8 Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme. v9 Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger. v10 De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid. v11 Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde. v12 Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret. v13 De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret. v14 De vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets følge.«


v15 Og den sagde til mig: »De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål. v16 Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende. v17 For Gud har indgivet dem at gøre hans vilje og at have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord er udført. v18 Og kvinden, du har set, er den store by, som har herredømmet over jordens konger.«

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9853


15 Johannes Åbenbaring

 

15 Johannes Åbenbaring


De syv engle med de sidste syv plager

v1 Jeg så et andet stort, forunderligt tegn på himlen: Syv engle med de sidste syv plager, for med dem er Guds vrede fuldbyrdet. v2 Og jeg så noget som et glashav, blandet med ild, og jeg så dem, der havde sejret over dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper. v3 Og de synger Guds tjener Moses' sang og Lammets sang:

Store og underfulde er dine gerninger,

du Herre, Gud, Almægtige,

retfærdige og sande er dine veje,

du folkenes konge.

v4 Hvem må ikke frygte dig, Herre,

og ære dit navn?

For du alene er hellig,

alle folkeslag skal komme og tilbede dig,

for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.


v5 Derefter så jeg: Templet i himlen, Vidnesbyrdets telt, blev åbnet, v6 og ud af templet kom de syv engle med de syv plager, klædt i lysende rent linnedtøj og med guldbælter om brystet. v7 Og et af de fire levende væsener gav de syv engle syv guldskåle fyldt med Guds vrede – han som lever i evighedernes evigheder. v8 Og templet fyldtes med røg fra Guds herlighed og magt, så ingen kunne komme ind i templet, før de syv engles syv plager var endt. De syv engle hælder de syv vredesskåle ud


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9849