1.Et udsagn: Synernes dal.
Hvad tænker du på, siden alle stiger op på tagene, 2 du larmende, støjende by, du jublende by? Dine slåede er vel ikke slået ned af sværd, døde i krig! 3 Alle dine høvdinger flygtede, flygtede langt bort, alle dine helte, væbnet med buer, blev fanget. 4 Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ikke på for at trøste mig over, at mit folk er lagt øde! 5 Fordi en dag, da man, med angst blev trådt ned og trængt bort, har Herren,Jahve, Hærskarers Herre, styr på! I Synernes dal blev murene brudt ned, mod bjerget hørtes skrig; 6 Elam løftede karet, Aram satte sig til Hest, Kir tog skjoldene ud; 7 og de bedste blandt dine dale fyldtes med vogne og heste, lige til porten stod de. 8 Han tog Judas beskyttelse bort. På den dag så I hen til skovhusets rustkammer, 9 og I så, hvor mange revner der var i Davidsbyen. I samlede nedredammens vand, 10 gik Jerusalems huse igennem og rev husene ned for at gøre muren stærk. 11 I gravede mellem de to mure en fordybning til den gamle dams vand. Men til Ham, der virkede det, så I ikke hen til, så ikke hen til Ham, som forberedte det for længe siden. 12 På din dag kaldte Herren,Jahve, Hærskarers Herre, til gråd og sorg, til hovedragning og sæk. 13 Men se, der er glæde og fest, man slår okser ned, slagter får, æder kød og får vin at drikke: Lad os æde og drikke, fordi i morgen dør vi! 14 Men Hærskarers Herre åbenbarede for mit øre: Den synd, siger Herren, Jahve, Hærskarers Herre, får I ikke sonet, før I dør!
15 Så siger Herren,Jahve, Hærskarers Herre:
Gå hen og sig til denne foged, slotshøvedsmanden Sjebna: 16 Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din grav, udhugger dig en grav højt oppe, laver dig en bolig i klippen! 17 Se, Herren,Jahve, slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte, 18 Han knytter dig sammen til et knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt land! Der skal du dø, der din æresvogn kommer, du skamplet for din herres hus! 19 Jeg støder dig bort fra din stilling og styrter dig fra din post.
20 Men på den dag kalder Jeg min tjener Eljakim, Hilkijas søn, 21 og påklæder ham med din kjortel, sætter dit bælte om maven på ham, lægger din myndighed i hans hånd. Han skal blive en far for Jerusalems indbyggere og Judas hus. 22 Jeg lægger nøglen til Davids Hus på hans skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op, 23 Jeg fæster ham som en nagle på et sikkert sted, og han skal blive til ære for sit fædrenehus. 24 Men hænger hans Fædrenehus's hele ansvaret sig på ham, skud og vildskud, alle småkar, fra fadene til alle krukkerne, 25 så skal det ske på den dag, lyder det fra Hærskarers Herre, at naglen, der var fæstet på et sikkert sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele vægten af ansvar, som hænger på den , skal slås sønder. Fordi Herren,Jahve, har talt!
Lyd
https://t.me/Freegospelinternational/9722
Ingen kommentarer:
Send en kommentar