Translate

Søg i denne blog

lørdag den 27. december 2025

23 ESAJAS BOG

 

23 ESAJAS BOG



1.Et Udsagn om Tyrus.

Jamrer, I Tarsisskibe, jeres fæstning er i grus! De får det at vide på vejen fra Kyperns land. 2 Det er ude med Kystlandets folk, med Zidons købmænd, hvis sendebud for over havet, 3 de mange vande, hvis indkomst var Sjihors sæd, hvis vinding alverdens varer. 4 Skam få du, Zidon, fordi havet siger: Jeg har ikke haft veer, jeg fødte ikke, ej har jeg fostret Ynglinge, opfødt Jomfruer!" 5 Når rygtet når Ægypten, skælver de ved Rygtet om Tyrus. 6 Drag over til Tarsis og jamrer, I Kystlandets Folk! 7 Er det jeres jublende by fra fortidens dage, hvis fødder førte den viden om som gæst? 8 Hvem satte sig det for mod det kronede Tyrus, hvis købmænd var fyrster, hvis kræmmere jordens adel? 9 Det gjorde Hærskarers Herre for at vanære hovmod, skænde al stolthed, al jordens del. 10 Græd, I Tarsisskibe, havne er der ikke mere! 11 Han udrakte hånden mod havet, rystede riger, Herren,Jahve, samlede folk for at jævne Kana'ans fæstninger. 12 Han sagde: Aldrig mer skal du juble, du voldtagne jomfru, Zidons datter! Stå op, drag over til Kypern, selv der skal du ikke finde hvile! 13 Se til Kyprioternes land! søfarere grunded det folk; de rejste dets vagttårne, byer og borge. Han gjorde det til en ruinhob. 14 Jamrer, I Tarsisskibe, jeres fæstning er i grus!


15 På den dag skal Tyrus blive glemt i 70år, som i een konges dage. Men efter 70år, skal det gå med Tyrus som med skøgen i visen: 16 Tag din citer, gå rundt i byen, du glemte skøge, leg smukt på strenge, syng, hvad du kan, så du huskes! 17 Efter 70år, vil Herren;Jahve, se til Tyrus; det skal igen modtage skøgeløn og bole med alverdens riger på den vide jord. 18 Men dets vinding og skøgeløn skal helliges Herren,Jahve; den skal ikke gemmes hen eller lægges op; dem, der bor for Herrens,Jahves, ansigt, skal dets vinding tjene til føde, mættelse og prægtige klæder.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9724




Ingen kommentarer:

Send en kommentar