Translate

Søg i denne blog

lørdag den 27. december 2025

Esajas 25

 

Esajas 25


25 Herre, Jahve, min Gud er du; jeg priser dig, lover dit navn. Fordi du har gjort et under, råd fra fortid var tro og sande. 2 Fordi Du lagde byen i grus, den faste stad i ruiner; de fremmedes borg er nedbrudt, aldrig mer skal den bygges. 3 Derfor ærer Dig et mægtigt folk, frygter dig grumme hedningers stad. 4 Fordi Du blev de ringes værn, den fattiges værn i nøden, et ly mod skylregn, en skygge mod hede; Fordi som isnende regn er voldsmænds ånde, 5 som hede i det tørre land. Du kuer de fremmedes larm; som hede ved skyens skygge så dæmpes voldsmænds sang.


6 Hærskarers Herre,Jahve, gør på det bjerg et gæstebud for alle folkeslag med fede retter og stærk vin, med fede, marvfulde retter og stærk og klaret vin. 7 Og Han tager sløret bort på det her bjerg, det slør, som tilslører alle folkeslag, og dækket, der dækker alle folk. 8 Han opsluger døden for evigt. Og den Herre Herren tørrer tåren af hver en kind og gør ende på sit folks skam på hele jorden, så sandt Herren,Jahve, har talt.


9 På den dag skal man sige: Se, her er vor Gud,Jahve, som vi biede på, og som frelste os; her er Herren,Jahve, som vi biede på. Lad os juble og glæde os over Hans frelse; 10 fordi Herrens,Jahves, hånd hviler over det her bjerg. Men Moab trampes ned, hvor det står, som strå i møddingpølen; 11 det breder sine hænder ud deri som svømmeren gør for at svømme, og Han ydmyger dets hovmod trods hændernes kunstgreb. 12 Han nedbryder og nedstyrter de stejle mures værn; Han jævner dem med jorden, så de ligger i støvet.

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9728


Ingen kommentarer:

Send en kommentar