Translate

Søg i denne blog

søndag den 28. december 2025

41 Esajas bog

 

41 Esajas bog


1.Hør mig i tavshed, I fjerne strande, lad folkene hente ny kraft, kom her og tal ud, lad os sammen gå frem for retten!


2 Hvem vækkede Ham i østens land, Ham hvis fod går fra sejr til sejr, hvem giver folket i Hans vold og gør ham til Kongers Hersker? Han gør deres sværd til støv, deres buer til flagrende strå, 3 forfølger dem, går uskadt frem ad en vej, Hans fod ikke har trådt. 4 Hvem gjorde og virkede det? Han, som for længst kaldte slægterne frem, jeg, Herren, Jahve, som er den første og end hos de sidste den samme. 5 Fjerne nationer så det med frygt, hele jorden følte rædsel, de nærmede sig og kom. 6 Den ene hjælper den anden og siger: Bror, fat mod! 7 Mesteren opmuntrer guldsmeden, glatteren ham, der hamrer; Lodningen godtager han, og sømmer det fast, så det står.


8 Men Israel, du min Tjener.

Jakob, hvem jeg har udvalgt, førstefødt af Abraham, min ven - 9 hvem jeg tog fra jordens Grænser og kaldte fra dens fjerneste kroge, til hvem jeg sagde: Du min tjener, som jeg valgte og ikke vragede: 10 Frygt ikke, fordi jeg er med dig, vær ikke usikker, fordi jeg er din Gud! Med min retfærdigheds højre styrker, ja hjælper, ja støtter jeg dig. 11 Se, skam og nederlag får alle, som er dig fjendske, til intet bliver de, der vil skændes med dig, de forgår. 12 Du søger, men finder dem ikke, der skændes med dig, til intet, til luft bliver de, der strides med dig. 13 Fordi jeg, som er Herren din Gud, jeg griber din hånd, siger til dig: Frygt kun ikke, jeg er din hjælper. 14 Frygt ikke, Jakob, du orm, Israel, du kryb! Jeg hjælper dig, lyder det fra Herren, Jahve, din genløser er Israels Hellige. 15 Se, jeg gør dig til tærskeslæde, en ny med mange tænder; du skal tærske og knuste bjerge, og høje skal du gøre til avner; 16 du kaster dem, vinden tager dem, stormen hvirvler dem bort. Men du skal juble i Herren, Jahve, rose dig af Israels Hellige.


17 Forgæves søger de arme og fattige vand, deres tunge brænder af tørst; jeg, Herren, Jahve, Israels Gud vil bønhøre dem,svigter dem ikke. 18 Fra nøgne høje sender jeg floder og kilder midt i dale; ørkenen gør jeg til vanddrag, det tørre land til floder. 19 I ørkenen giver jeg cedre, akacier, myrter, oliven; i ødemark sætter jeg cypresser tillige med elm og gran, 20 at de må se og kende, mærke sig det og indse, at Herrens, Jahves, hånd har gjort det, Israels Hellige skabt det.


21 Fremlæg jeres sag, siger Herren,Jahve, kom med bevis! siger Jakobs Konge.

22 De træder nu frem og forkynder os, hvad der herefter skal ske. Sig frem, hvad I har forudsagt, at vi kan meditere over det, og se, hvad udfald det fik; eller fortæl os, hvad der kommer! 23 Forkynd, hvad der senere vil ske, at vi kan se, I er Guder! Gør noget, godt eller ondt, så sammenligner vi os med hinanden! 24 Se, I er intet, jeres gerninger er luft, vederstyggeligt er den der vælger jer. 25 Jeg vækkede ham fra Norden, og han kom, jeg kaldte ham fra solens opgang. Han nedtramper fyrster som mudder, som en pottemager ælter sit ler.


26 Hvem forkyndte det før, så vi vidste det, før det skete, så vi sagde: Han fik Ret! Nej, ingen har forkyndt eller sagt det, ingen har hørt jeres ord. 27 Først har jeg forkyndt det for Zion, sendt Jerusalem glædesbud. 28 Jeg ser mig om der er ingen, ingen af dem ved hvad ret er, så de svarer mig på mit spørgsmål. 29 Se, alle er de intet, deres værker luft, deres billeder som en vind og tomhed.

LYD

https://t.me/Freegospelinternational/9760


Ingen kommentarer:

Send en kommentar