51. ESAJAS BOG
1.Hør mig, I, som jager efter retfærdighed, som søger HERREN,Jahve!
Se til Klippen, I huggedes af, til klippe-hullet, af hvilken I blev hugget ud af, 2. se til jeres stamfar Abraham, til Sara, der fødte jer: Da jeg kaldte ham, var han kun een, jeg velsignede ham, gjorde ham til mange.
3. Fordi HERREN,Jahve, trøster Zion, trøster alle dets arealer, han gør dets ørken som Eden, dets ødemark som HERRENs, Jahves`,have; der skal findes fryd og glæde, lovsang og strengespil.
4. I nationer, lyt til mig, I folkefærd, lån mig øre!
Fordi lov går ud fra mig, min ret til nationers lys; 5. Min retfærdighed nærmer sig hurtig, min Frelse oprinder, mine arme bringer nationer ret; fjerne steder bier på mig og længes efter Min arm.
6. Løft jeres øjne mod himlen og se på jorden hernede!
Fordi himlen skal forsvinde som røg, jorden som en opslidt Klædning, dens Beboere skal dø som Myg. Men min Frelse varer evigt, min Retfærdighed holder aldrig op.
7. Hør mig, I, som kender retfærdighed, du Folk med min Lov i dit Hjerte, frygt ikke Menneskers Hån, vær ikke bange for deres Spot! 8. Som en Klædning skal Møl fortære dem,,Orm fortære dem som Uld, men min Retfærdighed varer evigt, min Frelse fra Slægt til Slægt.
9. Vågn op, vågn op, HERRENs, Jahves`, arm, og ifør dig styrke, vågn op som i fortidens dage, i Urtidens Slægter! Mon du ej kløvede Rahab, gennemborede dragen, 10. mon du ej udtørrede Havet, Stordybets Vande, gjorde Havets dyb til en Vej, hvor de genløste gik?
11. HERRENs,Jahves` forløste vender hjem, de drager til Zion med Jubel med evig Glæde om Issen; Fryd og Glæde får de, Sorg og Suk skal fly.
12. Jeg, jeg er jeres Trøster, hvem er da du, at du frygter dødelige, jordiske Mennesker, der bliver som Græs, 13. at du glemmer HERREN, Jahve,, din Skaber, der udspændte Himlen og grundfæstede Jorden, at du altid Dagen lang frygter for Undertrykkerens Vrede. Så snart han vil til at lægge øde, hvor er da Undertrykkerens Vrede?
14. Snart skal den krumryggede løses og ikke dø og synke i Graven eller mangle Brød, 15. så sandt jeg er HERREN, Jahve, din Gud, som rører Havet, så Bølgerne bruser, den, hvis navn er Hærskarers HERRE, Jahve. 16. jeg lægger mine Ord i din Mund og gemmer dig under min hånds skygge for at udspænde Himmelen og grundfæste Jorden og sige til Zion: Du er mit folk.
17. Vågn op, vågn op, stå op, Jerusalem, som af HERRENs, Jahves, Hånd fik rakt hans Vredes Bæger og tømte den berusende Kalk til sidste Dråbe.
18. Af alle de Børn, hun fødte, ledte hende ingen, af alle de Børn, hun opfostrede, greb ingen hendes Hånd.
19. To Ting timedes dig hvo ynker dig vel? Vold og Våde, Hunger og Sværd - hvo trøster dig? 20. Ved alle Gadehjørner lå dine Sønner i Afmagt som i Garn Antiloper, fyldte med HERRENs, Jahves`, Vrede, med Trusler fra din Gud.
21. Hør derfor, du arme, drukken, men ikke af Vin:
22. Så siger din Herre, HERREN,Jahve, din Gud, der strider for sit Folk: Se, jeg tager den berusende Kalk fra din Hånd, aldrig mer skal du drikke min Vredes Bæger; 23. og jeg rækker det til dine plagende mennesker, dem, som bød dig: "Bøj dig, så vi kan gå over!" og du gjorde din Ryg til Gulv, til Gade for Vandringsmænd.
Lyd
https://t.me/Freegospelinternational/9780
Ingen kommentarer:
Send en kommentar