Translate

Søg i denne blog

mandag den 29. december 2025

2 Johannes åbenbaring

2 Johannes åbenbaring


1. Skriv til Menighedens Engel i Efesus:

Dette siger han, som holder de syv Stjerner i sin højre Hånd, ham, som vandrer midt imellem de syv Guldlysestager: 2. Jeg kender dine gerninger og dit arbejde og din udholdenhed, og at du ikke kan fordrage de onde; og du prøvede dem, som kalder sig selv apostle og ikke er det, og du har fundet, at de er løgnere; 3. og du har udholdenhed, og du har døjet ondt for mit Navns skyld, og er ikke blevet træt.

4. Men jeg har det imod dig, at du har forladt din første kærlighed. 5. Husk derfor på, hvorfra du er falden, og omvend dig, og gør de forrige gerninger; men hvis ikke, da kommer jeg over dig, og jeg vil flytte din lysestage fra dens sted, hvis du ikke omvender dig.

6. På trods af det, har du det, at du hader Nikolaiternes gerninger, som også jeg hader.

7. Den, som har ører, høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give at æde af Livets Træ, som er i Guds Paradis.



8. Og skriv til menighedens engel i Smyrna: Dette siger den første og den sidste, han, som var død og blev levende: 9. Jeg kender din trængsel og din fattigdom (dog, du er rig), og bespottelsen fra dem, som kalder sig selv Jøder og ikke er det, men er Satans Synagoge.



10. Frygt ikke, for hvad du vil komme til at lide! Se, Djævelen vil kaste nogle af jer i fængsel, for at I skal fristes, og I skal have trængsel i ti dage. Vær tro indtil døden, så vil jeg give dig Livets Krone



11. Den, som har ører, høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, som sejrer, skal på ingen måder skades af den anden død.




12. Og skriv til menighedens engel i Pergamus: Dette siger han, som har det tveæggede, skarpe sværd:


13. Jeg ved, hvor du bor, der, hvor Satans trone er; og du holder fast ved mit navn og fornægtede ikke min tro, i Antipas's, mit tro vidnes dage, han, som blev dræbt hos jer, der, hvor Satan bor.


14. Men jeg har en lille smule imod dig, at du har nogle hos dig, som holder fast ved Bileams lære, der lærte Balak at sætte fælder for Israels børn, for at de skulle spise afgudsofferkød og bedrive utugt.15. Samtidig har også du dem, som holder fast ved Nikolaiternes lære på lignende måde.


16. Omvend dig! Men hvis ikke, kommer jeg snart over dig og vil stride imod dem med Min munds sværd.


17. Den, som har ører, høre, hvad Ånden siger til menighederne! Den, som sejrer, ham vil jeg give af den skjulte manna, og jeg vil give ham en hvid sten og på stenen et nyt navn skrevet, som ingen kender, uden den, der får det.


18. Og skriv til menighedens engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der har øjne som ildflammer, og hvis fødder er som skinnende malm:


19. Jeg kender dine gerninger og din kærlighed og tro og tjeneste og udholdenhed, ja, dine gerninger, de sidste flere end de første.


20. Men jeg har imod dig, at du finder dig i kvinden Jesabel, som kalder sig selv en profetinde og lærer og forfører mine tjenere til at bedrive utugt og spise afgudsofferkød.21. Og jeg har givet hende tid til at omvende sig, men hun vil ikke omvende sig fra sin utugt. 22. Se, jeg kaster hende på sygelejet og hendes bolere i stor trængsel, om de ikke omvende sig fra deres gerninger. 23. Og hendes børn vil jeg dræbe med døden, og alle menighederne skal kende, at jeg er den, som ransager nyrer og hjerter; og jeg vil give jer, hver efter jeres gerninger.


24. Men til jer, de øvrige, som er i Thyatira, så mange som ikke har denne lære, fordi de ikke kender Satans dybder, som de kalder det, til jer siger jeg: Jeg lægger ingen anden byrde på jer.


25. Kun det her. I skal holde fast ved det, I har, indtil jeg kommer. 26. Og den, som sejrer, og som indtil enden tager alvorligt på mine gerninger, ham vil jeg give mag over hedningerne; 27. og med en jernstav skal han vogte dem, ligesom lerkar sønderknuses, ligesom også jeg har modtaget det af min Far; 28. og jeg vil give ham Morgenstjernen.


29. Den, som har ører, høre, hvad Ånden siger til menighederne!


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9821



Ingen kommentarer:

Send en kommentar