26 Esajas
1.På den dag skal den er sang synges i Judas land:
En stærk by har vi, til frelse satte Han mur og bolværk. 2 Luk portene op for et retfærdigt folk, som gemmer på troskab, 3 hvis sind er fast, som vogter på fred, fordi det stoler på Dig. 4 Stol for evigt på Herren,Jahve, fordi Herren,Jahve, er en evig Klippe. 5 Fordi Han ydmyger dem, der bor i det høje, den knejsende by, styrter den til jorden, lægger den i støvet. 6 De fattiges fødder, de dårlig stilledes trin skal træde den ned.
7 Den retfærdiges sti er jævn, Du jævner den retfærdiges vej. 8 Ja, vi venter Dig, Herre,Jahve, på dine dommes sti; til dit navn og dit rygte står vor sjæls attrå. 9 Min sjæl attrår dig om natten, min ånd i mit indre søger dig. Fordi når Dine domme rammer jorden, lærer de; som bor på jorden, retfærdighed. 10 Vises der nåde mod den gudløse, lærer han aldrig retfærd; i rettens land gør han uret og ser ikke Herrens,Jahves, højhed.
11 Herre,Jahve, Din hånd er løftet, men de ser det ikke; lad dem med skam se Din nidkærhed for folket, lad Dine fjenders ild fortære dem! 12 Herre,Jahve, du skaffe os fred, fordi alt, hvad vi har udrettet, gjorde Du for os. 13 Herre vor Gud,Jahve, andre Herrer end du har hersket over os; men dit navn alene priser vi. 14 Døde bliver ikke levende, dødninger står ikke op; derfor hjemsøgte og tilintetgjorde Du dem og udslettede hvert et minde om dem. 15 Du har mangfoldiggjort folket, Herre, du har mangfoldiggjort folket, du herliggjorde Dig, Du udvidede alle landets grænser. 16 Herre, i nøden søgte de dig; de udgød stille bønner, medens Din tugtelse var over dem. 17 Som den gravide; der er ved at føde, vrider og vånder sig i veer, sådan fik vi det, Herre, fra dig. 18 Vi er gravide og vrider os, som om vi fødte vind; landet frelser vi ikke og jordboere fødes ikke til verden. 19 Dine døde skal blive levende, mine dødes legemer opstå; de, som hviler i støvet, skal vågne og juble. Fordi en lysets bug er din dug, og jorden giver dødninger igen.
20 Mit Folk, gå ind i dit kammer og luk dine døre bag dig; hold dig skjult i et lille stykke tid, indtil vreden er draget over. 21 Fordi Herren;Jahve, går ud fra sin bolig for at straffe jordbeboernes synd; sit blod bringer jorden for lyset og skjuler ikke mere sine dræbte.
Lyd
Ingen kommentarer:
Send en kommentar