36 Esajas Bog
1. I Kong Ezekias's fjortende regeringsår tog Assyrerkongen Sankerib op mod alle Judas befæstede byer og indtog dem. 2 Assyrerkoogen sendte da Rasjake med en temmelig stor hær, fra Lakisj til Kong Ezekias i Jerusalem, han tog en pause på rejsen ved øvredammens vandledning, ved vejen til blegepladsen. 3 Da gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, ud til ham.
4 Rabsjake sagde fil dem:
Sig til Ezekias: Sådan siger den store konge, Assyrerkongen: Hvad er det for en fortrøstning, du hengiver dig til? 5 Du mener vel, at et tomt ord er det samme som plan og styrke i krig? Og til hvem sætter du egentlig din tillid, siden du gør oprør imod mig? 6 Se, du sætter din tillid til Ægypten, denne brudte rørkæp, som river sår i hånden på den, der støtter sig til den! Fordi sådan går det alle dem, der sætter deres tillid til Farao, Ægyptens konge. 7 Men vil du sige til mig: Det er Herren vor Gud, vi sætter vor tillid til! er det så ikke ham, hvis offerhøje og Altre Ezekias afskaffede, da han sagde til Juda og Jerusalem: Foran dette alter skal I tilbede! 8 Og nu, indgå et væddemål med min herre, Assyrerkongen: Jeg giver dig to Gange tusinde heste, hvis du kan stille ryttere til dem! 9 Hvordan vil du afslå et angreb af en eneste statholder, en af min herres ringeste tjenere? Og du sætter din tillid til Ægypten, til vogne og heste? 10 Mon det for øvrigt er uden Herrens (Jahves) vilje, at jeg er draget op mod dette land for at ødelægge det? Det var Herren (Jahve) selv, der sagde til mig: Drag op mod dette land og ødelæg det!
11 Men Eljakim, Sjebna og Joa sagde til Rabsjake: Tal dog Aramæisk til dine slaver, det forstår vi godt; tal ikke Judæisk til os, medens folkene på muren hører på det! 12 Men Rabsjake svarede dem: Er det til din herre og dig, min herre har sendt mig med de Ord? Er det ikke til de mænd, der sidder på muren hos jer og æder deres eget affald og drikker deres eget vand? 13 Og Rabsjake trådte hen og råbte med høj stemme på Judæisk: Hør storkongens, Assyrerkongens, ord! 14 Sådan siger Kongen: Lad ikke Ezekias vildlede jer, fordi han er ikke i stand til at frelse jer! 15 Og lad ikke Ezekias forføre jer til at sætte jeres tillid til Herren (Jahve), når han siger: Herren (Jahve) skal sikkert frelse os, og den her by skal ikke overgives i Assyrerkongens hånd! 16 Hør ikke på Ezekias, fordi sådan her; siger Assyrerkongen: Vil I slutte fred med mig og overgive jer til mig, så skal enhver af jer spise af sin vin, stok og sit figentræ og drikke af sin brønd, 17 indtil jeg kommer og tager jer med til et land, der ligner jeres, et land med korn og most, et land med brød og vingårde. 18 Lad ikke Ezekias forføre jer med at sige: Herren (Jahve) vil frelse os! Mon nogen af folkenes guder har kunnet frelse sit land af Assyrerkongens hånd? 19 Hvor er Hamats og Arpads guder, hvor er Sefarvajims guder, hvor er Landet Samarias guder? Mon de frelste Samaria af min hånd? 20 Hvor er der blandt alle de landes guder nogen, der har frelst sit land af min hånd? Mon da Herren (Jahve) skulle kunne frelse Jerusalem?
21 Men de tav og svarede ham ikke et ord, fordi Kongens påbud lød på, at de ikke måtte svare ham. 22 Derefter gik paladsøversten Eljakim, Hilkijas Søn, statsskriveren Sjebna og Kansleren Joa, Asafs Søn, med sønderrevne klæder til Ezekias og meddelte ham, hvad Rabsjake havde sagt.
Lyd
https://t.me/Freegospelinternational/9750
Ingen kommentarer:
Send en kommentar