65 ESAJAS

 

• LINK

65 ESAJAS

v1 Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte,

jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig.

Jeg sagde: Se, her er jeg!

til et folk, der ikke påkaldte mit navn.

v2 Dagen lang rakte jeg hænderne ud

imod et genstridigt folk,

som følger en vej, der ikke er god,

efter deres egne planer;

v3 et folk, der ustandseligt krænker mig

op i mit åbne ansigt.

De ofrer i haverne

og tænder offerild på teglsten.

v4 De holder til i grave

og overnatter på skjulte steder.

De æder svinekød

og har suppe af urent kød i deres skåle.

v5 De siger: »Bliv, hvor du er,

rør mig ikke, for jeg gør dig hellig!«

Den slags folk er røg i mine næsebor,

en ild, der brænder dagen lang.

v6 Se, det står optegnet hos mig;

jeg tier ikke, før jeg har gjort gengæld,

gengæld på deres egen krop

v7 for jeres synd og for jeres fædres synd,

siger Herren.

De tændte offerild på bjergene

og spottede mig på højene.

Jeg tilmåler dem deres tidligere gerninger

på deres egen krop.

v8 Dette siger Herren:

Når der er saft i druen,

siger man: »Ødelæg den ikke,

der er velsignelse i den.«

Det samme vil jeg gøre for mine tjenere

for ikke at ødelægge alt.

v9 Jeg giver Jakob afkom

og Juda arvinger til mine bjerge;

mine udvalgte skal arve dem,

og mine tjenere skal bo der.

v10 For mit folk, der søger mig,

bliver Saron græsgang for får

og Akors dal hvileplads for kvæg.

v11 Men I, som har forladt Herren

og har glemt mit hellige bjerg,

I, som dækker bord for Gad

og fylder bægeret for Meni,

v12 jer overgiver jeg til sværdet,

I skal alle knæle til slagtning;

for I svarede ikke, da jeg kaldte,

I hørte ikke, da jeg talte,

men I gjorde, hvad der var ondt i mine øjne,

I valgte, hvad der var imod min vilje.

v13 Derfor siger Gud Herren:

Mine tjenere skal spise,

men I skal sulte;

mine tjenere skal drikke,

men I skal tørste;

mine tjenere skal glædes,

men I skal blive til skamme;

v14 mine tjenere skal juble i hjertets lykke,

men I skal skrige i hjertets nød

og jamre i fortvivlelse.

v15 I skal efterlade jeres navn til mine udvalgte, til forbandelse:

»Gud Herren dræbe dig!«

Men mine tjenere skal få et andet navn,

v16 så den i landet, der velsigner sig,

velsigner sig ved den trofaste Gud,

og den i landet, der sværger,

sværger ved den trofaste Gud.

For de tidligere trængsler skal glemmes

og skjules for mine øjne.

v17 Nu skaber jeg en ny himmel

og en ny jord;

det, der skete tidligere, skal ikke længere huskes,

og ingen skal tænke på det.

v18 Men I skal fryde jer og juble til evig tid

over det, jeg skaber.

For jeg skaber Jerusalem om til jubel,

dens folk om til fryd;

v19 jeg vil juble over Jerusalem

og fryde mig over mit folk.

Der høres ikke mere gråd

eller skrig.

v20 Der er ikke længere børn,

der dør som spæde,

eller gamle, der ikke lever

deres tid til ende.

Ung er den, der dør som hundredårig,

og den, der ikke når de hundrede, er forbandet.

v21 De skal bygge huse og bo i dem

og plante vingårde og nyde deres frugt.

v22 Andre skal ikke bo i det, de bygger,

eller spise, hvad de har plantet.

Mit folk skal nå træets alder,

mine udvalgte skal nyde frugten af deres hænders værk.

v23 De slider ikke forgæves,

de føder ikke børn til den bratte død;

for de er Herrens velsignede afkom,

og de har deres efterkommere hos sig.

v24 Før de kalder, svarer jeg,

endnu mens de taler, hører jeg.

v25 Ulven og lammet græsser sammen,

løven æder strå som oksen;

men slangens føde er støv.

Der findes hverken ondskab eller ødelæggelse

på hele mit hellige bjerg, siger Herren.

LYD
https://t.me/Freegospelinternational/9807