49 Esajas
(Jahve = Udtales af de fleste som Jehova.)
1.Hør mig, I fjerne nationer, lyt til, I folk i det fjerne!
Herren,Jahve, har fra mors liv kaldt mig, fra mors skød nævnet mit navn; 2 til et skarpt sværd gjorde han min mund og skjulte mig i skyggen af sin hånd, til en sleben il har han gjort mig og gemt mig i sit kar, 3 sagt til mig: Du er min tjener, Israel, ved hvem jeg vinder ære. 4 Jeg sagde: Mit møje er spildt, på tomhed og vind sled jeg mig op alligevel er min ret hos Herren, Jahve, min løn er hos min Gud.
5 Og nu siger Herren, Jahve, som dannede mig fra mors liv til sin tjener for at hjemføre Jakob til ham og samle Israel til ham og i Herrens,Jahves, øjne er jeg æret, min Gud er blevet min styrke - 6 han siger: For lidt for dig som min tjener at rejse Jakobs stammer og hjemføre Israels frelste! Jeg gør dig til hedningers lys, at min frelse må nå til jordens ende.
7 Så siger Herren, Jahve, Israels genløser, dets Hellige, til den dybt foragtede, afskyet af folk, herskernes slave: Konger skal se det og rejse sig, fyrster skal kaste sig ned for Herrens, Jahves, skyld, den trofaste, Israels Hellige, der udvælger dig. 8 Så siger Herren,Jahve,: Jeg hører dig på nådens tidspunkt, jeg hjælper dig på frelsens dag, passer på dig og gør dig til folkepagt for at rejse landet igen, udskifte øde arealer 9 og sige til de bundne: Gå ud! Til dem i mørket: Kom frem! Græs skal de finde langs vejene, græsgange på hver nøgen høj; 10 de sulter og tørster ikke, dem stikker heden ikke, heller ikke solen brænder dem. Fordi deres forbarmer fører dem, leder dem til kildevæld; 11 jeg gør alle bjerge til veje, og alle stier skal højnes. 12 Se, nogle kommer langvejsfra, nogle fra nord og vest, nogle fra Sinims land. 13 Jubler, I himle, fryd dig, du jord, I bjerge, bryd ud i jubel! Fordi Herren,Jahve, trøster sit folk, forbarmer sig over sine fattige.
14 Alligevel siger Zion:
Herren, Jahve, har svigtet mig, Herren, Jahve, har glemt mig! 15 Glemmer en kvinde sit diende barn, en mor, hvad hun bar under sit hjerte? Ja, selv om de kunne glemme, jeg glemmer ikke dig. 16 Se, i mine Hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje.
17 Dine børn kommer løbende; de, som nedbrød og lagde dig øde, går bort.
18 Løft øjnene, se dig om, de samles, kommer alle til dig. Så sandt jeg lever, lyder det fra Herren, Jahve,: Du skal bære dem alle som smykke, binde dem som bruden sit bælte. 19 Fordi dine ruiner og grusdynger, dit hærgede land ja, nu er du beboerne for trang; de, som åd dig, er borte; 20 end skal du høre dem sige, din barnløsheds børn: Her er for trangt, så flyt dig, at jeg kan sidde! 21 Da tænker du i dit hjerte: Hvem fødte mig dem? Jeg var jo barnløs og gold, landflygtig og bortstødt, hvem opfostrede dem? Alene sad jeg tilbage, hvor kommer de fra?
22 Så siger den Herre Herren;Jahve:
Se, jeg løfter min hånd for folkene, rejser mit banner for folkeslag, og de bringer dine sønner i favnen, dine døtre bæres på skulder. 23 Konger bliver fosterfædre for dig, deres dronninger skal være dine ammer. De kaster sig på ansigtet for dig, slikker dine fødders støv. Du skal kende, at jeg er Herren, Jahve; de, som bier på mig, bliver ikke til skamme.
24 Kan byttet fratages en helt, kan den stærkes fanger slippe bort?
25 Fordi så siger Herren, Jahve: Selv om fanger end fratages helten, slipper byttet end bort fra den stærke, jeg strider mod dem, der strider mod dig, og dine børn vil jeg frelse. 26 Dem, der trænger dig, lader jeg æde deres eget kød, deres blod skal de drikke som en drik. Ren, er din Frelser, din Genløser Jakobs mægtige.
Lyd
https://t.me/Freegospelinternational/9776
Ingen kommentarer:
Send en kommentar