1 Trøst, ja trøst mit folk, så siger eders Gud, 2 tal Jerusalem kærligt til og råb kun til det, at nu er dets strid til ende, dets skyld betalt, dobbelt straf har det fået af Herrens, (Jahves) hånd for alle sine synder.
3 I ørkenen råber en stemme:
Ban Herrens, (Jahves) vej, jævn i det øde land en højvej for vor Gud! 4 Hver dal skal højnes, hvert bjerg, hver høj, skal sænkes, bakket land bliver fladt og fjeldvæg til slette. 5 åbenbares skal Herrens (Jahves) Herlighed, alt kød skal fuldt ud se den. Fordi, Herrens (Jahves) mund har talt.
6 Der lyder en stemme, som siger:
Råb! Jeg svarer: Hvad skal jeg råbe? Alt kød er fuldt ud græs, al dets skønhed som markens blomster. 7 Græsset tørres, blomsten visner, når Herrens (Jahves) Ånd blæser på det, sandelig, folket er græs, 8 græsset tørres, blomsten visner, men vor Guds Ord bliver for evigt. 9 Stig op på det høje bjerg, du Zions glædesbud, løft din stemme med kraft, du Jerusalems glædesbud, løft den uden frygt og sig til Judas byer: Se jeres Gud! 10 Se, den Herre Herren kommer med stor kraft, han hersker med sin arm. Se, hans løn er med ham, hans sejr foran ham, 11 han vogter sin hjord som en hyrde, samler den med armen, bærer lammene i favn og leder de diende får.
12 Hvem måler vandet i sin hånd, afmærker med fingers mål himlen, måler jordens støv i liter-mål og vejer bjerge med bismer eller i vægtskål høje? 13 Hvem leder Herrens (Jahves) Ånd, råder og lærer ham noget? 14 Hos hvem får han råd og indsigt, hvem lærer ham rettens vej, hvem kan give ham kundskab, hvem forkynder ham indsigts vej? 15 Se, som dråber i en spand er folkene, at regne som fnug på vægt, som et gran vejer fjerne strande.
16 Libanon giver ikke brændsel, dets dyr er ikke brændoffer nok. 17 Alle folk er som intet for ham, for luft og tomhed at regne. 18 Med hvem vil I sammenligne Gud, hvad stiller I op som hans lige? 19 Et billede det støber en mester, en guldsmed lægger guld på det, og sølvkæder støber en anden. 20 Den, som vil rejse en afgud, vælger sig træ, som ikke rådner; han søger sig en kyndig mester til at rejse et billede, som står. 21 Ved I, hører I det ikke, er det ikke forkyndt jer for længe siden? Har I da ikke skønnet det, fra jordens grundvold blev lagt? 22 Han troner over jordens kreds, som græshopper er dens beboere; han udbreder himlen som en dug og spænder den ud som en teltbolig. 23 Fyrster gør han til intet, jordens dommere til luft. 24 Knap er de plantet, knap er de sået, knap har stiklingen rod i jorden, så ånder han på dem, de visner; som strå fejer storm dem bort. 25 Hvem vil I sammenligne mig med som min ligemand? siger den Hellige. 26 Løft jeres øjne til himlen og se: Hvem skabte disse? Han mønstrer deres hær efter tal, kalder hver enkelt ved navn; så stor er hans kraft og storhed, at ikke en eneste mangler. 27 Hvorfor siger du, Jakob, hvorfor taler du, Israel, sådan: Min vej er skjult for Herren(Jahve), min ret gled min Gud ud af hænderne. 28 Ved du, hørte du ikke, at Herren (Jahve) er en evig Gud, hele jorden har han skabt? Han trættes og udmattes ikke, hans indsigt udgrundes ikke; 29 han giver den trætte kraft, den svage fylde af styrke. 30 Ynglinge trættes og udmattes, ungersvende snubler brat, 31 ny kraft får de, der bier på Herren (Jahve), de får nye svingfjer som ørnen; de løber uden at mattes, vandrer uden at trættes.
LYD
https://t.me/Freegospelinternational/9758
Ingen kommentarer:
Send en kommentar