Ve dem, som går ned til Ægypten om hjælp og slår sin tillid til heste, som stoler på vognenes mængde, på rytternes store tal, men ikke ser hen til Israels Hellige, ikke spørger Herren og råd. 2 Men klog er og han, lader ulykke komme og går ikke fra sit Ord. Han står op mod de ondes hus og mod ulykkernes mænds hjælp. 3 Ægypterne er mennesker, ikke Gud, deres heste er kød, ikke Ånd. Når Herren,Jahve, udrækker hånden, snubler hjælperene, den hjulpne falder, de omkommer alle fuldstændig.
4 Sådan sagde Herren til mig:
Som en løve knurrer, en ungløve over sit rov, og ikke, når hyrdernes flok kaldes her imod den, skræmmes af skriget eller viger for larmen, så stiger Hærskarers Herre ned til kamp på Zions bjerg og høj. 5 Som svævende fugle sådan beskytter Hærskarers Herre Jerusalem, beskytter og frier, skåner og redder. 6 Vend om til ham, hvem Israels børn faldt fra så dybt! 7 Fordi på den dag vrager enhver sine guder af sølv sine guder af guld, jeres hænders syndige værk. 8 Assur falder for sværd, men ikke en mands, et sværd fortærer det, ikke et menneskes. Og han skal flygte for sværdet, til hoveriarbejde tvinges hans stridsmænd; 9 hans klippe viger bort af rædsel, hans fyrster skræmmes fra fanen. Sådan lyder det fra Herren, Jahve,hvis ild er i Zion, som har sin ovn i Jerusalem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar