Translate

Søg i denne blog

tirsdag den 30. december 2025

22 Johnnis åbenbaring

 

22 Johnnis åbenbaring


Livets vand og livets træ

v1 Og englen viste mig floden med livets vand, klart som krystal, den vælder ud fra Guds og Lammets trone. v2 I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned giver det frugt, og træets blade tjener til lægedom for folkeslagene. v3 Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, v4 og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande. v5 Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.


Afsluttende formaninger og løftet om Kristi komme

v6 Og englen sagde til mig: »Disse ord er troværdige og sande, og Herren, profeternes ånders Gud, har sendt sin engel for at vise sine tjenere, hvad der snart skal ske: v7 ›Ja, jeg kommer snart.‹ Salig er den, der holder fast ved profetiens ord i denne bog.«


v8 Det er mig, Johannes, som har hørt og set dette. Og da jeg havde hørt og set det, faldt jeg ned for fødderne af den engel, som havde vist mig dette, for at tilbede den. v9 Men englen sagde til mig: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, profeterne, og som de, der holder fast ved ordene i denne bog. Gud skal du tilbede.« v10 Og englen sagde til mig: »Forsegl ikke profetiens ord i denne bog, for tiden er nær.

v11 Lad den, der øver uret, stadig øve uret,

den, der er tilsølet, stadig søle sig til,

den retfærdige stadig øve retfærdighed,

og den, der er hellig, stadig helliges.«


v12 »Ja, jeg kommer snart, og med mig min løn, for at gengælde enhver, som hans gerning er. v13 Jeg er Alfa og Omega, den første og den sidste, begyndelsen og enden. v14 Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen. v15 Udenfor skal hundene være og troldmændene og de utugtige og morderne og afgudsdyrkerne og enhver, der elsker og øver løgn. v16 Jeg, Jesus, har sendt min engel for at vidne om dette for jer i menighederne. Jeg er Davids rodskud og ætling, den lysende morgenstjerne.«


v17 Og Ånden og bruden siger: »Kom!« Og den, der hører, skal sige: »Kom!« Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet.


v18 Jeg vidner for enhver, der hører profetordene i denne bog: Føjer nogen noget til dem, vil Gud tilføje ham de plager, der er skrevet om i denne bog, v19 og trækker nogen noget fra ordene i denne profetiske bog, vil Gud fratage ham hans del i livets træ og i den hellige by, som der er skrevet om i denne bog.


v20 Han, der vidner om dette, siger: »Ja, jeg kommer snart.« Amen, kom, Herre Jesus!


v21 Herren Jesu nåde være med jer alle!22 Johannes åbenbaring

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9863

21 Johannes åbenbaring

 

21 Johannes åbenbaring


Den nye himmel og den nye jord

v1 Og jeg så en ny himmel og en ny jord. For den første himmel og den første jord forsvandt, og havet findes ikke mere. v2 Og den hellige by, det ny Jerusalem, så jeg komme ned fra himlen fra Gud, rede som en brud, der er smykket for sin brudgom. v3 Og jeg hørte en høj røst fra tronen sige:

Nu er Guds bolig hos menneskene,

han vil bo hos dem,

og de skal være hans folk,

og Gud vil selv være hos dem.

v4 Han vil tørre hver tåre af deres øjne,

og døden skal ikke være mere,

ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere.

Thi det, der var før, er forsvundet.

v5 Og han, der sidder på tronen, sagde: »Se, jeg gør alting nyt!« Og han sagde: »Skriv! For disse ord er troværdige og sande.« v6 Og han sagde til mig: »Det er sket. Jeg er Alfa og Omega, begyndelsen og enden. Den, der tørster, vil jeg give af kilden med livets vand for intet. v7 Den, der sejrer, skal arve dette, og jeg vil være hans Gud, og han skal være min søn. v8 Men de feje og troløse og afskyelige og morderne og de utugtige og troldmændene og afgudsdyrkerne og alle løgnerne skal få deres lod i søen, der brænder med ild og svovl; det er den anden død.«


Det ny Jerusalem

v9 Så kom en af de syv engle med de syv skåle, der var fyldt med de sidste syv plager. Den sagde til mig: »Kom, jeg vil vise dig bruden, Lammets hustru.« v10 Og englen førte mig i Ånden op på et stort, højt bjerg og viste mig den hellige by, Jerusalem, der kom ned fra himlen, fra Gud, v11 med Guds herlighed. Dens stråleglans er som den dyreste ædelsten, som krystalklar jaspis. v12 Den har en stor og høj mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskrevne navne, det er Israels tolv stammers navne: v13 mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. v14 Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.


v15 Englen, som talte med mig, havde en målestok af guld, så den kunne måle byen og dens porte og mur. v16 Byen er firkantet med ens længde og bredde. Med målestokken målte englen byen til tolv tusind stadier; længden og bredden og højden er ens. v17 Og den målte dens mur til ét hundrede og fireogfyrre alen efter menneskenes mål, som også er englenes. v18 Dens murværk var jaspis, og byen var af det pure guld, der så ud som det reneste glas. v19 Bymurens grundsten var prydet med alle slags ædelsten: den første grundsten var jaspis, den anden safir, den tredje kalkedon, den fjerde smaragd, v20 den femte sardonyks, den sjette sarder, den syvende krysolit, den ottende beryl, den niende topas, den tiende krysopras, den ellevte hyacint, den tolvte ametyst. v21 De tolv porte var tolv perler, hver af portene var af én perle. Og byens gade var af det pure guld som gennemsigtigt glas.


v22 Men et tempel så jeg ikke i den, for Herren, Gud den Almægtige, er dens tempel, og Lammet. v23 Og byen har ikke brug for sol eller måne til at skinne i den, for Guds herlighed oplyser den, og Lammet er dens lys. v24 Folkeslagene skal vandre i dens lys og jordens konger komme ind i den med deres herligheder. v25 Dens porte lukkes ikke om dagen, og nat er det aldrig dér. v26 Folkeslagenes herligheder og kostbarheder bringes ind i den. v27 Men intet vanhelligt kommer derind, og det gør heller ingen, der øver afskyelighed og løgn, men kun de, der står indskrevet i livets bog, Lammets bog.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9861


20 Joannes åbenbaring

 

20 Joannes åbenbaring


De tusind år

v1 Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden. v2 Englen greb dragen, den gamle slange, som er Djævelen og Satan, og bandt ham for tusind år v3 og styrtede ham i afgrunden og satte lås og segl for ham, for at han ikke mere skal forføre folkeslagene, før de tusind år er omme. Derefter skal han slippes løs en kort tid.


v4 Og jeg så troner og nogle, der tog sæde på dem; de fik givet domsmagt. Og jeg så sjælene af dem, som var blevet halshugget på grund af Jesu vidnesbyrd og Guds ord, og alle, som ikke havde tilbedt dyret eller dets billede og ikke sat mærket på deres pande og hånd. De kom til live og blev konger med Kristus i tusind år. v5 De andre døde kom ikke til live, før de tusind år var omme. Det er den første opstandelse. v6 Salig og hellig er den, der har del i den første opstandelse; dem har den anden død ingen magt over, men de skal være Guds og Kristi præster og være konger med ham i de tusind år.


Den endelige sejr i krigen mod Djævelen

v7 Når de tusind år er omme, skal Satan slippes løs fra sit fængsel v8 og gå ud og forføre folkeslagene i alle de fire verdenshjørner, Gog og Magog, og samle dem til krig, talrige som havets sand. v9 De drog op på jordens flade og omringede de helliges lejr og den elskede by, men der faldt ild ned fra himlen og fortærede dem. v10 Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor også dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.


Livets bog og den endelige dom

v11 Og jeg så en stor hvid trone og ham, der sad på den. For hans ansigt måtte både jord og himmel flygte, og der var ingen plads til dem. v12 Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne. v13 Og havet gav sine døde tilbage, og døden og dødsriget sine døde, og de blev dømt, enhver efter sine gerninger. v14 Døden og dødsriget blev styrtet i ildsøen. Det er den anden død, ildsøen. v15 Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han styrtet i ildsøen.


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9859

19 Johannes åbenbaring

 

19 Johannes åbenbaring


Jubel over Babylons fald og Lammets bryllup

v1 Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde:

Halleluja!

Frelsen og æren og magten er vor Guds,

v2 sande og retfærdige er hans domme.

Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden med sin utugt,

han har hævnet sine tjeneres blod på hende.

v3 Og atter sagde de: »Halleluja! Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder.« v4 Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: »Amen, halleluja!« v5 Og der kom en røst fra tronen:

Lovpris vor Gud, alle hans tjenere,

I som frygter ham, både små og store.

v6 Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde:

Halleluja!

Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten,

v7 lad os glæde os og juble og lovprise ham,

for nu skal Lammets bryllup stå,

og hans brud har gjort sig rede,

v8 hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder

– for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger. v9 Og englen sagde til mig: »Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.« Og den sagde til mig: »Det er Guds sande ord.« v10 Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.« For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd.


Rytteren på den hvide hest sejrer over dyret

v11 Og jeg så himlen åben, og se, der var en hvid hest, og han, der rider på den, hedder Tro og Sanddru, og han dømmer og strider med retfærdighed. v12 Hans øjne er som luende ild, på hovedet har han mange kroner, og han har et navn indskrevet, som ingen kender undtagen han selv. v13 Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og hans navn er Guds Ord. v14 Hærene i himlen fulgte ham på hvide heste og var klædt i lysende rene linnedklæder. v15 Ud af hans mund står et skarpt sværd, som han kan slå folkeslagene med, og han skal vogte dem med et jernscepter og træde Gud den Almægtiges harmes og vredes vinperse. v16 På sin kappe og på sin hofte har han et navn skrevet: Kongernes Konge og Herrernes Herre.


v17 Og jeg så en engel stå i solen. Den råbte med høj røst til alle de fugle, der flyver midt oppe under himlen: »Kom, saml jer til Guds store måltid v18 for at æde kød af konger og kød af feltherrer og kød af stormænd og kød af heste og deres ryttere og kød af alle frie og trælle, store og små.«


v19 Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlet for at føre krig mod ham, der rider på hesten, og mod hans hær. v20 Men dyret blev grebet, og sammen med det den falske profet, som havde gjort tegnene for dets øjne og dermed forført dem, der tog dyrets mærke og tilbad dets billede. De blev begge styrtet levende i ildsøen, der brænder med svovl. v21 De øvrige blev dræbt med det sværd, der stod ud af rytterens mund, og alle fuglene åd sig mætte i deres kød.


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9857


18 Johannes åbenbaring

 

18 Johannes åbenbaring


Babylons fald

v1 Derefter så jeg en anden engel stige ned fra himlen med stor magt, og jorden oplystes af dens glans. v2 Den råbte med kraftig røst:

Faldet, ja, faldet er det store Babylon,

det er blevet bolig for dæmoner,

skjul for alle urene ånder,

skjul for alle urene fugle

og skjul for alle urene og afskyelige dyr.

v3 For alle folkeslag har drukket

af hendes utugts harmes vin,

jordens konger har bedrevet utugt med hende,

og jordens købmænd er blevet rige

af hendes overdådige vellevned.

v4 Og jeg hørte en anden røst fra himlen sige:

Drag ud fra hende, mit folk,

for ikke at deltage i hendes synder

og blive ramt af hendes plager.

v5 For hendes synder har hobet sig op til himlen,

og Gud har ikke glemt hendes uretfærdigheder.

v6 Lad hende få, hvad hun har ladet andre få,

giv dobbelt igen for, hvad hun har gjort,

og skænk dobbelt op for hende i det bæger, hun skænkede.

v7 Lige så megen glans og vellevned, hun gav sig selv,

lige så megen pine og sorg skal I give hende.

For hun siger i sit hjerte:

›Jeg sidder som dronning og er ikke enke

og skal aldrig mærke til sorg.‹

v8 Derfor kommer på én og samme dag alle hendes plager,

død og sorg og sult, og hun skal brændes;

thi stærk er Gud Herren, som har dømt hende.

v9 Og jordens konger, der bedrev utugt med hende og levede i vellevned, skal græde og jamre over hende, når de ser røgen fra hendes brand, v10 og de skal stå langt borte af rædsel over hendes pine og sige:

Ve, ve, du store by,

Babylon, du mægtige by!

Dommen er kommet over dig på en eneste time.

v11 Og jordens købmænd græder og sørger over hende, for ingen vil længere købe deres ladning v12 af guld og sølv og ædelsten og perler og linned og purpur og silke og skarlagen og alle slags citrustræ og alle slags elfenbensgenstande og genstande af det kostbareste træ og kobber og jern og marmor, v13 kanel og koriander og røgelse og salve og virak og vin og olie og flormel og hvede og kvæg og får og heste og vogne og slaver, levende mennesker.

v14 Den frugt, som din sjæl begærede, har du mistet,

og alt det prangende og pragtfulde har du tabt,

ingen skal kunne finde det mere.

v15 De, der handler med disse varer, alle de købmænd, som tjente sig rige på hende, skal stå langt borte af frygt for hendes pinsel; de skal græde og sørge v16 og sige:

Ve, ve den store by,

klædt i linned og purpur og skarlagen

og pyntet med guld og ædelsten og perler!

v17 Så stor en rigdom ødelagt på en eneste time!

Og alle styrmænd og alle, der færdes på havet, og sømænd og de, der har deres arbejde på havet, stod langt borte v18 og råbte, da de så røgen fra hendes brand: »Den store by! Hvor findes dens lige?« v19 De dængede støv på hovedet og græd og sørgede og råbte:

Ve, ve, den store by,

hvor alle med skibe i søen blev rige af hendes kostbarheder.

Ødelagt på en eneste time!

v20 Fryd dig, himmel, over det,

og I hellige og apostle og profeter!

For Gud har dømt hende og skaffet jer oprejsning.

v21 Så løftede en mægtig engel en sten som en stor møllesten og kastede den i havet og sagde:

Sådan skal den store by Babylon styrtes hovedkulds ned

og ikke findes mere.

v22 Lyden af harpespillere og sangere

og af fløjtespillere og blæsere

skal ikke høres i dig mere,

ingen håndværker af nogen slags skal findes i dig mere,

kværnens lyd ikke høres i dig mere,

v23 lampens lys ikke skinne i dig mere,

og brudgoms og bruds stemme ikke høres i dig mere.

For dine købmænd var jordens stormænd,

af din trolddom blev alle folkeslag forført.

v24 I byen var der blod af profeter og hellige og af alle, som er blevet myrdet på jorden.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9855


17 Johannes åbenbaring

 

17 Johannes åbenbaring


Den store skøge og dyret

v1 Og en af de syv engle med de syv skåle kom og talte til mig og sagde: »Kom, jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de vældige vande. v2 Hende drev jordens konger utugt med, og i hendes utugts vin har de, der bor på jorden, beruset sig.« v3 Og den førte mig i Ånden ud i ørkenen.


Dér så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, fuldt af bespottelige navne og med syv hoveder og ti horn. v4 Kvinden var klædt i purpur og skarlagen og pyntet med guld og ædelsten og perler; i hånden holdt hun et guldbæger fyldt med afskyeligheder og hendes utugts urenheder. v5 På panden var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Det store Babylon, moder til skøgerne og jordens afskyeligheder.« v6 Og jeg så, at kvinden var beruset af de helliges blod og af Jesu vidners blod. Og jeg undrede mig meget ved at se hende. v7 Men englen sagde til mig: »Hvorfor undrer du dig? Jeg vil fortælle dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, der bærer hende, det som har de syv hoveder og de ti horn. v8 Dyret, du har set, var og er ikke mere, og det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, vil undres, når de ser dyret, som var og ikke er og vil komme. v9 Her kræves der et sind med visdom! De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på, og de er syv konger. v10 De fem er faldet, én er nu, den sidste er endnu ikke kommet, og når han kommer, skal han kun være der kort tid. v11 Og dyret, som var og ikke er nu, er selv både den ottende og én af de syv, og det går sin undergang i møde. v12 Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men som en enkelt time får magten sammen med dyret. v13 De har alle samme tanke, og deres magt og myndighed giver de dyret. v14 De vil føre krig mod Lammet, men Lammet vil sejre over dem, fordi det er herrernes herre og kongernes konge, og sammen med det sejrer de kaldede og udvalgte og trofaste, der er i dets følge.«


v15 Og den sagde til mig: »De vande, som du har set kvinden sidde ved, er folk og skarer, folkeslag og tungemål. v16 Og de ti horn, du har set, og dyret, de vil hade skøgen og lægge hende øde og klæde hende nøgen og æde hendes kød og brænde hende. v17 For Gud har indgivet dem at gøre hans vilje og at have samme vilje og give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord er udført. v18 Og kvinden, du har set, er den store by, som har herredømmet over jordens konger.«

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9853


15 Johannes Åbenbaring

 

15 Johannes Åbenbaring


De syv engle med de sidste syv plager

v1 Jeg så et andet stort, forunderligt tegn på himlen: Syv engle med de sidste syv plager, for med dem er Guds vrede fuldbyrdet. v2 Og jeg så noget som et glashav, blandet med ild, og jeg så dem, der havde sejret over dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glashavet med Guds harper. v3 Og de synger Guds tjener Moses' sang og Lammets sang:

Store og underfulde er dine gerninger,

du Herre, Gud, Almægtige,

retfærdige og sande er dine veje,

du folkenes konge.

v4 Hvem må ikke frygte dig, Herre,

og ære dit navn?

For du alene er hellig,

alle folkeslag skal komme og tilbede dig,

for dine retfærdige domme er blevet åbenbare.


v5 Derefter så jeg: Templet i himlen, Vidnesbyrdets telt, blev åbnet, v6 og ud af templet kom de syv engle med de syv plager, klædt i lysende rent linnedtøj og med guldbælter om brystet. v7 Og et af de fire levende væsener gav de syv engle syv guldskåle fyldt med Guds vrede – han som lever i evighedernes evigheder. v8 Og templet fyldtes med røg fra Guds herlighed og magt, så ingen kunne komme ind i templet, før de syv engles syv plager var endt. De syv engle hælder de syv vredesskåle ud


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9849


16 Johannes Åbenbaring

 

16 Johannes Åbenbaring


v1 Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: »Gå hen og hæld Guds syv vredesskåle ud over jorden.«


v2 Den første engel gik hen og hældte sin skål ud over jorden, og lede, ondartede bylder ramte de mennesker, der havde dyrets mærke og tilbad dets billede.


v3 Den anden engel hældte sin skål ud over havet, og det blev til blod som fra en død, og alle levende væsener i havet døde.


v4 Den tredje engel hældte sin skål ud over floderne og kilderne, og de blev til blod. v5 Og jeg hørte vandenes engel sige:

Retfærdig er du, som er og som var, du Hellige,

fordi du har fældet den dom;

v6 de har udgydt de helliges og profeternes blod,

nu har du givet dem blod at drikke,

og det fortjener de.

v7 Og jeg hørte alteret sige:

Ja, Herre, Gud, Almægtige,

sande og retfærdige er dine domme.


v8 Den fjerde engel hældte sin skål ud over solen, og den fik givet at brænde menneskene med sin ild. v9 Og menneskene blev forbrændt af den voldsomme hede, og de spottede Guds navn, ham som har magten over disse plager; men omvende sig og give ham æren gjorde de ikke.


v10 Den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone, og dets rige blev formørket; de bed sig i tungen af smerte, v11 og de forbandede himlens Gud for deres smerter og bylder, men omvendte sig ikke fra deres gerninger.


v12 Den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat, og den udtørredes for vand, så der blev banet en vej for kongerne fra solens opgang. v13 Og jeg så, at der ud af munden på dragen og ud af munden på dyret og ud af munden på den falske profet kom tre urene ånder, der så ud som frøer. v14 For de er dæmonånder, og de gør tegn. De går ud til kongerne i hele verden for at samle dem til krigen på Gud den Almægtiges store dag. v15 – »Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, der våger og vogter over sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam.« – v16 Og han samlede dem på det sted, der på hebraisk hedder Harmagedon.


v17 Den syvende engel hældte sin skål ud over luften, og der lød en høj røst ud fra templet, fra tronen, som sagde: »Det er sket!« v18 Der kom lyn og tordenbrag, og der kom et stort jordskælv, så stort, at der aldrig har været magen til det, siden der kom mennesker på jorden. v19 Den store by gik i tre stykker, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og det store Babylon blev ikke glemt af Gud, men han gav det bægeret med sin harmes og vredes vin. v20 Hver ø forsvandt, og bjergene var ikke mere til. v21 Blytung hagl faldt ned fra himlen over menneskene, og menneskene forbandede Gud for haglplagen; for den plage er umådelig stor.


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9851


14 Johannes åbenbaring

 

14 Johannes åbenbaring


Sangen til Lammets pris

v1 Jeg så: Se, Lammet stod på Zions bjerg, og hos det stod ét hundrede og fireogfyrre tusind, som havde dets navn og dets faders navn skrevet på deres pande. v2 Og jeg hørte en lyd fra himlen som lyden af vældige vande og som lyden af voldsom torden, og den lyd, jeg hørte, lød som harpespillere, der slår deres harper. v3 Og de synger en ny sang foran tronen og de fire levende væsener og de fireogtyve ældste, og den sang kunne ingen lære undtagen de ét hundrede og fireogfyrre tusind, som er købt fri af jorden. v4 Det er dem, der ikke har sølet sig til med kvinder, men er jomfruelige. De følger Lammet, hvor det går. De er købt fri fra menneskene som en førstegrøde for Gud og Lammet, v5 og der fandtes ikke løgn i deres mund; de er uden fejl.


De tre engles domsforkyndelse

v6 Jeg så endnu en engel flyve midt oppe under himlen; den havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk, v7 og englen sagde med høj røst:

Frygt Gud og giv ham ære,

for timen er kommet, da han dømmer.

Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.

v8 Og en anden engel fulgte efter og sagde:

Faldet, ja, faldet er det store Babylon,

som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin.

v9 Og en tredje engel fulgte efter dem og sagde med høj røst: »Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og sætter dets mærke på sin pande eller hånd, v10 skal han også drikke Guds harmes vin, skænket ufortyndet i hans vredes bæger, og han skal pines i ild og svovl for øjnene af de hellige engle og Lammet. v11 Og røgen fra deres pinsler stiger op i evighedernes evigheder, og de har ingen hvile, hverken dag eller nat, de der tilbeder dyret og dets billede eller tager dets navn som mærke. v12 Her kræves der udholdenhed af de hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus.«


v13 Og jeg hørte en røst fra himlen sige: »Skriv: Salige er de døde, som fra nu af dør i Herren. Ja, siger Ånden, de skal hvile efter deres møje, for deres gerninger følger dem.«


Jordens høst

v14 Og jeg så: Se, der var en hvid sky, og på skyen sad der en, der så ud som en menneskesøn, med guldkrone på hovedet og en skarp segl i hånden. v15 Og en anden engel kom ud fra templet og råbte med høj røst til ham, der sad på skyen:

Brug din segl og høst, for nu er det tid til at høste,

og jordens høst er tjenlig.

v16 Og han, som sad på skyen, svang sin segl over jorden, og jorden blev høstet.


v17 Og der kom en anden engel ud fra templet i himlen, også den med en skarp segl. v18 Og endnu en engel kom fra alteret, og den havde magt over ilden. Den råbte med høj røst til englen med den skarpe segl: »Brug din skarpe segl og høst klaserne på jordens vinstok, for dens druer er modne.« v19 Og englen svang sin segl på jorden og høstede jordens vinstok og hældte druerne i Guds harmes store perse. v20 Og persen blev trådt uden for byen, og på en strækning af seksten hundrede stadier flød der blod ud af persen op til hestenes bidsler.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9845



13 Johannes åbenbaring

 

13 Johannes åbenbaring


Dyret fra havet og dyret fra jorden

v1 Og jeg så et dyr stige op af havet; det havde ti horn og syv hoveder og på sine horn ti kroner og på sine hoveder gudsbespottelige navne. v2 Det dyr, jeg så, lignede en panter, dets fødder var som en bjørns og dets mund som en løves mund, og dragen gav det sin magt og sin trone og stor styrke. v3 Et af dets hoveder var som dødeligt såret, men dets banesår blev lægt. Hele jorden fulgte dyret med undren v4 og tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: »Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?« v5 Og det fik givet en mund, der talte store bespottelige ord, og det fik givet magt til at gøre det i toogfyrre måneder. v6 Det åbnede munden til bespottelser mod Gud, det spottede hans navn og hans bolig og dem, der har bolig i himlen. v7 Det fik givet magt til at føre krig mod de hellige og besejre dem, og det fik givet magt over hver stamme og folk, tungemål og folkeslag. v8 Og alle, der bor på jorden, vil tilbede det, enhver, hvis navn ikke, fra verden blev grundlagt, står skrevet i livets bog, det slagtede lams bog. v9 Har nogen øre, skal han høre!

v10 Skal nogen i fangenskab, kommer han i fangenskab,

skal nogen falde for sværdet, falder han for sværdet.

Her kræves der udholdenhed og tro af de hellige!


v11 Jeg så et andet dyr komme op af jorden; det havde to horn som et lam, men talte som en drage. v12 Det udøver hele det første dyrs magt for dets øjne; og det får jorden og dem, der bor på den, til at tilbede det første dyr, det hvis banesår blev lægt. v13 Det gør store tegn, så det endog får ild til at falde fra himlen ned på jorden for øjnene af menneskene. v14 Det forfører dem, der bor på jorden, med de tegn, som det har fået givet at gøre for dyrets øjne, og siger til dem, der bor på jorden, at de skal lave et billede af dyret, der fik sværdhugget og kom til live. v15 Og det fik givet at blæse livsånde i dyrets billede, så dyrets billede også kunne tale og få alle dem dræbt, der ikke vil tilbede dyrets billede. v16 Det får alle, store og små, rige og fattige, frie og trælle, til at sætte et mærke på deres højre hånd eller deres pande, v17 så ingen kan købe eller sælge undtagen den, der bærer dette mærke, dyrets navn eller dets navns tal. v18 Her kræves der visdom! Den, der har forstand, må regne på dyrets tal, for det er et mennesketal. Dets tal er 666.

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9843


12 Johannes åbenbaring

 

12 Johannes åbenbaring

Den fødende kvinde og dragen

v1 Og et stort tegn viste sig på himlen, en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved. v2 Hun skulle føde, og hun skreg af smerte i sine fødselsveer. v3 Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. v4 Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. v5 Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone. v6 Men kvinden flygtede ud i ørkenen; dér har hun et sted, som Gud har gjort rede til hende, for at hun kan få sin føde dér i tolv hundrede og tres dage.


v7 Og der blev krig i himlen. Mikael og hans engle gik i krig med dragen, og dragen og dens engle tog kampen op, v8 men kunne ikke stå sig, og de havde ikke længere deres plads i himlen. v9 Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden – styrtet til jorden, og dens engle blev styrtet ned sammen med den. v10 Og jeg hørte en høj røst i himlen sige:

Nu er frelsen og magten og Riget vor Guds

og herredømmet hans salvedes,

for vore brødres anklager er styrtet,

han som dag og nat anklagede dem for Gud.

v11 De har besejret ham ved Lammets blod og ved deres vidnesbyrds ord.

De havde ikke livet for kært til at gå i døden.

v12 Så fryd jer da, himle, og I, som har bolig i dem!

Men ve over jorden og havet,

for Djævelen er kommet ned til jer

med stort raseri,

fordi han ved, at hans tid er kort.

v13 Da dragen så sig styrtet ned til jorden, forfulgte den kvinden, der havde født drengen. v14 Men kvinden fik givet den store ørns to vinger, så hun kunne flyve ud i ørkenen til sit sted; dér fik hun sin føde én tid og to tider og en halv tid i sikkerhed for slangen. v15 Men slangen spyede en hel flod af vand ud af sin mund efter kvinden, for at hun skulle rives med af floden. v16 Men jorden kom kvinden til hjælp og åbnede sit gab og slugte den flod, som dragen spyede ud af sin mund. v17 Og dragen rasede mod kvinden og gik hen for at føre krig mod hendes øvrige børn, som holder fast ved Guds bud og ved Jesu vidnesbyrd. v18 Den stillede sig på havets bred.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9841


11 Johannes åbenbaring

 

11 Johannes åbenbaring

De to vidner

v1 Og jeg fik givet et rør som målestok, og der blev sagt til mig: »Stå op og mål Guds tempel og alteret og dem, der tilbeder ved det; v2 men lad templets ydre gård være, og mål ikke den, for den er overladt til hedningerne, og de skal nedtrampe den hellige by i toogfyrre måneder. v3 Og jeg vil sætte mine to vidner til at profetere i tolv hundrede og tres dage, klædt i sæk. v4 Vidnerne er de to oliventræer og de to lysestager, som står foran jordens Herre. v5 Hvis nogen vil gøre dem fortræd, står der ild ud af deres mund og fortærer deres fjender; hvis nogen vil gøre dem fortræd, er det sådan, han skal dræbes. v6 De har magt til at lukke himlen, så der ikke falder regn, så længe de profeterer, og de har magt til at forvandle vandet til blod og ramme jorden med enhver tænkelig plage, så tit de vil. v7 Når de har fuldført deres vidnesbyrd, skal dyret, der stiger op af afgrunden, føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem. v8 Og deres lig skal ligge på gaden i den store by, hvis åndelige navn er Sodoma og Egypten, og hvor deres herre blev korsfæstet. v9 Mennesker af alle folk og stammer, tungemål og folkeslag skal se deres lig i tre og en halv dag, men vil ikke tillade, at deres lig bliver lagt i graven. v10 Og de, der bor på jorden, skal glæde sig over det og juble og sende hinanden gaver; for disse to profeter havde været en plage for dem, der bor på jorden.«


v11 Men efter de tre og en halv dags forløb kom der livsånde fra Gud ind i dem, og de rejste sig op på deres fødder, og der kom stor frygt over dem, der så dem. v12 De hørte en høj røst fra himlen sige til dem: »Kom herop!« Og de steg op til himlen i skyen, mens deres fjender så på det. v13 I samme stund kom der et stort jordskælv, så en tiendedel af byen styrtede sammen. Ved det jordskælv blev der dræbt syv tusind mennesker; og resten blev grebet af frygt og gav himlens Gud æren. v14 Det andet ve er forbi. Snart kommer det tredje ve.


Den syvende engel blæser i den syvende basun

v15 Den syvende engel blæste i sin basun. Da lød der høje røster i himlen, som sagde:

Verdensherredømmet er nu vor Herres og hans salvedes,

og han skal være konge i evighedernes evigheder.

v16 Og de fireogtyve ældste, som sad på deres troner foran Gud, faldt ned på deres ansigt og tilbad Gud v17 og sagde:

Vi takker dig, Herre, Gud, Almægtige, som er og som var,

fordi du har overtaget din store magt og er blevet konge.

v18 Folkeslagene rasede,

men din vrede er kommet,

den time, da de døde skal dømmes,

og du skal give løn til dine tjenere, profeterne,

og til de hellige og til dem, der frygter dit navn,

både små og store,

og ødelægge dem, der ødelægger jorden.

v19 Og Guds tempel i himlen blev åbnet, og hans pagts ark kunne ses i hans tempel, og der kom lyn og brag og torden og jordskælv og voldsom hagl.


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9839


10 Johannes Åbenbaring

 

10 Johannes Åbenbaring


Englen med den lille bogrulle

v1 Jeg så en anden mægtig engel stige ned fra himlen, klædt i en sky og med regnbuen om sit hoved. Dens ansigt var som solen og dens ben som ildsøjler, v2 og den havde en lille åben bogrulle i hånden. Den stillede sig med det højre ben på havet og det venstre på land v3 og råbte med høj røst, som en løve brøler, og da den råbte, lod de syv tordener deres røst høre. v4 Og da de syv tordener talte, ville jeg skrive, men jeg hørte en røst fra himlen sige: »Sæt segl for det, de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.« v5 Og englen, som jeg havde set stå på havet og på land, løftede sin højre hånd mod himlen v6 og svor ved ham, der lever i evighedernes evigheder, ham som har skabt himlen og alt i den og jorden og alt på den og havet og alt i det: »Tiden er ude. v7 I de dage, da den syvende engel skal blæse og lade basunen lyde, er Guds hemmelighed fuldbyrdet, som han har forkyndt det for sine tjenere, profeterne.«


v8 Røsten, som jeg havde hørt fra himlen, hørte jeg atter tale til mig og sige: »Gå hen og modtag den åbne bogrulle af den engels hånd, som står på havet og på land.« v9 Jeg gik hen til englen og bad den give mig bogen, og den sagde til mig: »Tag den og slug den! Den vil være bitter i din mave, men i din mund vil den være sød som honning.« v10 Jeg modtog bogen af englens hånd og slugte den. I min mund var den sød som honning, men da jeg havde slugt den, var den bitter i min mave. v11 Og der blev sagt til mig: »Du skal igen profetere om mange folk og folkeslag, tungemål og konger.«

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9837


9 åbenbaringen

 

9 åbenbaringen

v1 Den femte engel blæste i sin basun, og jeg så en stjerne, der var kastet ned på jorden fra himlen; den fik givet nøglen til afgrundens brønd, v2 og den åbnede afgrundens brønd, og der steg røg op fra brønden som røgen fra en stor ovn. Og solen og luften formørkedes af røgen fra brønden. v3 Ud af røgen kom der græshopper ud over jorden, og de fik givet samme magt, som jordens skorpioner har. v4 Men der blev sagt til dem, at de ikke måtte skade jordens græs eller noget andet grønt eller noget træ, men kun de mennesker, som ikke har Guds segl på deres pande. v5 De fik givet, ikke at dræbe dem, men at pine dem i fem måneder. Og pinen, de volder, er som pinen efter en skorpion, når den har stukket et menneske. v6 I de dage vil mennesker søge døden og ikke finde den, de vil længes efter at dø, men døden flygter fra dem. v7 Af udseende lignede græshopperne heste, der var udrustet til krig; på hovedet havde de ligesom kroner af guld, og deres ansigter var som menneskeansigter, v8 de havde hår som kvindehår, og deres tænder var som løvers, v9 de havde brynjer som jernbrynjer, og lyden af deres vinger var som lyden af mange vogne med heste, der rykker ud til kamp. v10 De har haler med brod som skorpioner, og i deres haler sidder magten til at skade mennesker i fem måneder. v11 Som konge over sig har de afgrundens engel; hans navn er på hebraisk Abaddon, og på græsk er navnet Apollyon. v12 Det første ve er forbi; men efter det kommer der endnu to.


v13 Den sjette engel blæste i sin basun, og jeg hørte en røst fra de fire horn på guldalteret foran Gud v14 sige til den sjette engel med basun: »Løs de fire engle, som står bundet ved den store flod Eufrat.« v15 Og de fire engle, som holdtes rede til den time og dag og måned og år, blev løst, så de kunne dræbe en tredjedel af menneskene. v16 Tallet på rytterhærene var to gange ti tusind titusinder. Jeg fik tallet på dem at høre. v17 Og således så jeg hestene i mit syn og dem, der red på dem: De havde ildrøde og dybblå og svovlgule brynjer på, og hestenes hoveder var som løvehoveder, og ud af munden på dem stod ild og røg og svovl. v18 Med disse tre plager dræbtes en tredjedel af menneskene, med ilden og røgen og svovlet, som stod ud af munden på dem. v19 For hestenes magt ligger i deres mund og i deres hale; deres haler ligner slanger, og de har hoveder, og det er med dem, de gør skade. v20 Men resten af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, omvendte sig ikke fra deres hænders værk, så at de holdt op med at tilbede dæmonerne og afgudsbillederne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå, v21 og de omvendte sig ikke fra deres myrderier og trolddomskunster og utugt og tyveri.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9835


8 ÅBENBARINGEN

 

8 ÅBENBARINGEN

Lammet bryder det syvende segl

v1 Og da Lammet brød det syvende segl, blev der stilhed i himlen hen ved en halv time. v2 Og jeg så, at de syv engle, der står foran Gud, fik givet syv basuner. v3 Og der kom en anden engel og stillede sig ved alteret med et røgelseskar af guld, og han fik givet megen røgelse for at lægge den på guldalteret foran tronen sammen med alle de helliges bønner. v4 Og røgelsen sammen med de helliges bønner steg op fra englens hånd foran Gud. v5 Og englen tog røgelseskarret og fyldte det med ilden fra alteret og hældte den ud over jorden. Og der kom torden og brag og lyn og jordskælv.


v6 Og de syv engle med de syv basuner gjorde sig rede til at blæse i dem.


De seks engle blæser i de seks basuner

v7 Den første blæste i sin basun, og der kom hagl og ild blandet med blod, og det blev hældt ud over jorden; og en tredjedel af jorden brændte op, og en tredjedel af træerne brændte op, og alt det grønne græs brændte op.


v8 Den anden engel blæste i sin basun, og noget som et stort bjerg i lys lue blev styrtet i havet; og en tredjedel af havet blev til blod, v9 og en tredjedel af alle levende skabninger i havet døde, og en tredjedel af skibene blev slået til vrag.


v10 Den tredje engel blæste i sin basun, og en stor stjerne, der brændte som en fakkel, faldt ned fra himlen og faldt på en tredjedel af floderne og kildevældene. v11 Den stjernes navn er Malurt. Og en tredjedel af vandet blev til malurt, så mange mennesker døde af vandet, fordi det blev bittert.


v12 Den fjerde engel blæste i sin basun, og en tredjedel af solen og en tredjedel af månen og en tredjedel af stjernerne blev ramt, så en tredjedel af dem formørkedes, og dagen mistede en tredjedel af sit lys og natten ligeså.


v13 Og jeg så: Jeg hørte en ørn, der fløj midt oppe under himlen, sige med høj røst: »Ve, ve, ve over dem, der bor på jorden, når de andre basunstød lyder fra de tre engle, som skal til at blæse.«

lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9833


7 åbenbaringsbogen

 

7 åbenbaringsbogen


1. derefter så jeg fire Engle stå på Jordens fire hjørner; de holdt jordens fire vinde; for at ingen Vind skulde blæse over Jorden, ej heller over Havet, ej heller over noget Træ.


2. Og jeg så en anden Engel stige op fra Solens Opgang med den levende Guds Segl; og han råbte med høj Røst til de fire Engle, hvem det var givet at skade Jorden og Havet, og sagde: 3. Skad ikke Jorden, ej heller Havet, ej heller Træerne, før vi har beseglet vor Guds Tjenere på deres Pander.


4. Og jeg hørte Tallet på de beseglede, hundrede og fire og fyrretyve Tusinde beseglede af alle Israels Børns Stammer:


5. af Judas Stamme tolv Tusinde beseglede, af Rubens Stamme tolv Tusinde,


af Gads Stamme tolv Tusinde,


6. af Asers Stamme tolv Tusinde,


af Nafthalis Stamme tolv Tusinde,


af Manasses Stamme tolv Tusinde,


7. af Simeons Stamme tolv Tusinde,


af Levis Stamme tolv Tusinde,


af Issakars Stamme tolv Tusinde


8. af Sebulons Stamme tolv Tusinde,


af Josefs Stamme tolv Tusinde


og af Benjamins Stamme tolv Tusinde beseglede.


9. Derefter så jeg, og se en stor Skare, som ingen kunde tælle, af alle Folkeslag og Stammer og Folk og Tungemål, som stod for Tronen og for Lammet, iførte lange, hvide Klæder og med

Palmegrene i deres Hænder;


10. og de råbte med høj Røst og sagde: Frelsen tilhører vor Gud, som sidder på Tronen, og Lammet!


11. Og alle Englene stode rundt om Tronen og om de Ældste og om de

fire Væsener og faldt ned for Tronen på deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: 12. Amen! Velsignelsen og Prisen og Visdommen og Taksigelsen og Æren og Kraften og Styrken tilhører vor Gud i Evighedernes Evigheder Amen.


13. Og en af de Ældste tog til Orde og sagde til mig: Disse, som ere iførte de lange, hvide Klæder, hvem ere de? og hvorfra ere de komne?


14. Og jeg sagde til ham: Min Herre! du ved det. Og han sagde til mig: Det er dem, som komme ud af den store Trængsel, og de have vasket deres Klæder og gjort dem hvide i Lammets Blod.


15. Derfor ere de foran Guds Trone og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder på Tronen, skal opslå sit Telt over

dem.


16. De skulle ikke hungre mere, ej heller tørste mere, ej heller skal Solen eller nogen Hede falde på dem. 17. Thi Lammet, som er midt for Tronen, skal vogte dem og lede dem til Livets Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Tåre af deres Øjne.

Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/9831