11 apostlenes gerninger
Peters redegørelse i Jerusalem
v1 Apostlene og brødrene rundt om i Judæa hørte, at også hedningerne havde taget imod Guds ord. v2 Og da Peter kom op til Jerusalem, gik jøderne i rette med ham v3 og sagde: »Du har besøgt ikke-jøder og spist sammen med dem.« v4 Men Peter gav sig til at forklare dem i rækkefølge, hvad der var sket, og sagde: v5 »Jeg opholdt mig i Joppe; og mens jeg bad, faldt jeg i henrykkelse og havde et syn, noget, der kom ned fra himlen og lignede en stor dug, blev sænket ned ved de fire hjørner, og den kom helt ned til mig. v6 Jeg stirrede på den og blev ved med at se, og jeg så jordens firbenede dyr, vilde dyr og krybdyr og himlens fugle. v7 Og jeg hørte en røst sige til mig: Rejs dig, Peter, slagt og spis! v8 Men jeg svarede: Ikke tale om, Herre, for jeg har aldrig taget noget som helst vanhelligt eller urent i min mund. v9 For anden gang talte røsten fra himlen: Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke kalde vanhelligt. v10 Dette skete tre gange, og det hele blev igen taget op til himlen. v11 I det samme stod der tre mænd ved det hus, hvor vi opholdt os, de var sendt til mig fra Cæsarea. v12 Og Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med uden betænkelighed. De seks brødre her fulgte også med, og vi kom ind i mandens hus. v13 Han fortalte os, hvordan han havde set englen stå i hans hus og sige: Send bud til Joppe efter Simon med tilnavnet Peter. v14 Han vil tale de ord til dig, ved hvilke du og hele din husstand skal blive frelst. v15 Og næppe var jeg begyndt at tale, før Helligånden kom over dem, ligesom den kom over os i den første tid. v16 Da mindedes jeg Herrens ord, at han har sagt: Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden. v17 Når nu Gud har givet dem den samme gave, som vi fik, da vi var kommet til tro på Herren Jesus Kristus, hvordan skulle jeg så kunne hindre Gud i noget?« v18 Da de hørte det, blev de rolige og priste Gud og sagde: »Så har Gud da også givet hedningerne omvendelsen til livet.«
Menigheden i Antiokia
v19 De, der var blevet spredt under den forfølgelse, der udbrød i anledning af Stefanus, rejste nu rundt helt til Fønikien og Cypern og Antiokia, men forkyndte kun ordet for jøder. v20 Men blandt dem var der nogle cyprioter og kyrenæere, som kom til Antiokia og også talte til grækerne og forkyndte evangeliet om Herren Jesus. v21 Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal kom til tro og vendte om til Herren.
v22 Rygtet om dem kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte Barnabas til Antiokia. v23 Da han kom dertil og erfarede Guds nåde, blev han glad og formanede alle til at holde sig til Herren med beslutsomt hjerte. v24 For han var en god mand, fyldt af Helligånd og tro. Og en stor skare blev vundet for Herren. v25 Barnabas tog så af sted til Tarsus for at opsøge Saulus, v26 og da han havde fundet ham, tog han ham med til Antiokia; og så var de sammen et helt år i menigheden og underviste en stor skare. Og det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne.
v27 På den tid kom der nogle profeter fra Jerusalem til Antiokia. v28 En af dem, som hed Agabos, rejste sig og varslede ved Ånden, at der ville blive stor hungersnød i hele verden; og det blev der under Claudius. v29 Disciplene besluttede da, at alle skulle sende, hvad de hver især havde råd til, som hjælp til brødrene i Judæa. v30 Det gjorde de så, og de sendte Barnabas og Saulus til de ældste med gaven.
Lyd
https://t.me/Freegospelinternational/8168
Ingen kommentarer:
Send en kommentar