16 APOSTLENS GERNINGER

 

• LINK

16 APOSTLENS GERNINGER

Timotheus tages med på rejsen

v1 Paulus kom også til Derbe og Lystra. Og se, dér var der en discipel ved navn Timotheus, som var søn af en troende jødisk kvinde og en græsk far. v2 Timotheus var velanskrevet hos brødrene i Lystra og Ikonion. v3 Ham ville Paulus gerne have til at rejse med sig, så han omskar ham af hensyn til jøderne i de egne; for alle vidste, at hans far var græker. v4 Efterhånden som de rejste gennem byerne, overbragte de menighederne de bestemmelser, som apostlene og de ældste i Jerusalem havde vedtaget, og pålagde dem at leve efter dem. v5 Således blev menighederne styrket i troen og voksede dagligt i tal.

Paulus kaldes til Makedonien

v6 De rejste gennem Frygien og det galatiske land, da de af Helligånden var blevet hindret i at tale ordet i provinsen Asien. v7 Og da de kom hen i nærheden af Mysien, forsøgte de at rejse til Bitynien, men det tillod Jesu ånd dem ikke. v8 Så rejste de gennem Mysien og kom ned til Troas. v9 Og om natten havde Paulus et syn: Der stod en mand fra Makedonien og bad ham: »Kom over til Makedonien og hjælp os!« v10 Da han havde haft det syn, forsøgte vi straks at rejse til Makedonien, for vi forstod, at Gud havde kaldet os til at forkynde evangeliet for dem.

Purpurhandleren Lydia i Filippi

v11 Da vi var sejlet ud fra Troas, styrede vi lige mod Samothrake og den følgende dag mod Neapolis. v12 Derfra kom vi til Filippi, en koloni, som er en by i Makedoniens første distrikt. I den by boede vi nogle dage.

v13 På sabbatten gik vi ud gennem byporten og langs med en flod, hvor vi mente, der var et bedehus. Dér satte vi os og talte med de kvinder, der var forsamlet. v14 Og en gudfrygtig kvinde ved navn Lydia, en purpurhandler fra byen Thyatira, lyttede til alle Paulus' ord, og Herren åbnede hendes hjerte, så hun tog dem til sig. v15 Da hun og hendes husstand var blevet døbt, indbød hun os: »Hvis I anser mig for at være tro mod Herren, så kom ind i mit hus og bliv dér.« Hun nødte os til det.

Paulus og Silas i fængsel i Filippi

v16 Og det skete, da vi var på vej ud til bedehuset, at vi mødte en pige, som havde en spådomsånd; hun skaffede sine herrer store indtægter ved at spå. v17 Hun fulgte efter Paulus og os, mens hun råbte: »De mennesker er den højeste Guds tjenere, de forkynder jer vejen til frelse.« v18 Det gjorde hun mange dage i træk. Så blev Paulus vred, han vendte sig om og sagde til ånden: »I Jesu Kristi navn byder jeg dig at forlade hende!« Og ånden forlod hende øjeblikkelig.

v19 Men da hendes herrer forstod, at det var ude med deres håb om indtægt, greb de fat i Paulus og Silas og slæbte dem hen på torvet til myndighederne. v20 De førte dem frem for byens embedsmænd og sagde: »Disse mennesker skaber uro i vores by. De er jøder, v21 og de forkynder skikke, som det ikke er tilladt os romere at antage eller følge.« v22 Folkeskaren gik også løs på Paulus og Silas, og embedsmændene lod tøjet rive af dem og befalede, at de skulle piskes. v23 Efter at de havde givet dem mange piskeslag, satte de dem i fængsel og gav fangevogteren ordre til at bevogte dem sikkert. v24 Da han havde fået den ordre, satte han dem i det inderste fangehul og spændte deres fødder fast i blokken.

v25 Ved midnatstid sad Paulus og Silas og bad og sang lovsange til Gud, og fangerne lyttede. v26 Pludselig kom der et kraftigt jordskælv, så fængslets grundmure rystedes; i det samme sprang alle døre op, og alles lænker faldt af. v27 Fangevogteren blev vækket af sin søvn og så fængselsdørene stå åbne. Han greb et sværd og ville dræbe sig selv, for han troede, at fangerne var flygtet. v28 Men Paulus råbte højt: »Gør ikke en ulykke på dig selv, for vi er her alle sammen.« v29 Fangevogteren forlangte at få fakler, og han løb ind og faldt skælvende på knæ for Paulus og Silas. v30 Så førte han dem udenfor og spurgte dem: »I gode herrer, hvad skal jeg gøre for at blive frelst?« v31 De svarede: »Tro på Herren Jesus, så skal du og dit hus blive frelst.« v32 De forkyndte nu Herrens ord for ham og hele hans hus. v33 I denne sene nattetime tog han dem med og vaskede deres sår, og umiddelbart efter blev han selv og alle i hans hus døbt. v34 Så tog han dem op i sit hus og dækkede op for dem, og han og hele hans husstand jublede over at være kommet til tro på Gud.

v35 Da det var blevet dag, sendte embedsmændene retsbetjentene hen med den besked: »Løslad de mennesker!« v36 Fangevogteren meddelte Paulus dette: »Embedsmændene har givet besked om, at I skal løslades. Gå nu ud og rejs bort med fred!« v37 Men Paulus svarede dem: »De har uden dom ladet os piske offentligt, selv om vi er romerske borgere, og de har sat os i fængsel. Og nu vil de hemmeligt jage os bort! Nej, de kan selv komme og føre os ud.« v38 Det meldte betjentene til embedsmændene. Og de blev bange, da de hørte, at de var romerske borgere. v39 Så kom de hen og gav dem en undskyldning, og da de havde løsladt dem, bad de dem forlade byen. v40 De forlod fængslet, gik hen til Lydia og mødte brødrene, formanede dem og tog af sted.