4 apostlenes gerninger
Peter og Johannes for Rådet
v1 Mens de talte til folket, kom præsterne og tempelvagtens anfører og saddukæerne hen til dem. v2 De var fortørnede over, at de underviste folket og i Jesus forkyndte opstandelsen fra de døde. v3 De lod dem anholde og sætte i arrest til næste dag, for det var allerede aften. v4 Men mange af dem, som havde hørt ordet, kom til tro, og tallet på mændene nåede op omkring fem tusind.
v5 Den næste dag samledes folkets ledere, de ældste og skriftkloge i Jerusalem, v6 ypperstepræsten Annas, Kajfas, Johannes og Alexander og de andre af ypperstepræstelig slægt. v7 De hentede Peter og Johannes ind og spurgte dem: »Med hvilken magt og i hvilket navn har I gjort dette?«
v8 Fyldt af Helligånden svarede Peter dem: »Folkets ledere og ældste! v9 Når vi i dag bliver forhørt på grund af en velgerning mod en syg mand, hvordan han er blevet helbredt, v10 så skal I alle, ja, hele Israels folk vide, at det er i Jesu Kristi, nazaræerens, navn, ham som I korsfæstede, men som Gud oprejste fra de døde, at denne mand står rask foran jer. v11 Jesus er den sten, som blev vraget af jer bygmestre, men som er blevet hovedhjørnesten. v12 Og der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.«
v13 Men da de så Peters og Johannes' frimodighed og blev klar over, at de var jævne og ulærde mænd, undrede de sig; de vidste, at de havde været sammen med Jesus, v14 og da de så den helbredte mand, der stod sammen med dem, kunne de ikke tage til genmæle. v15 De befalede dem at forlade rådssalen og rådspurgte så hinanden: v16 »Hvad skal vi gøre med disse mennesker? For at der er sket et tydeligt tegn ved dem, er åbenbart for alle dem, der bor i Jerusalem, og det kan vi ikke benægte. v17 Men for at det ikke skal brede sig endnu mere i folket, så lad os true dem til ikke mere at tale til nogen i dette navn.«
v18 De kaldte dem igen ind og forbød dem overhovedet at forkynde eller undervise i Jesu navn. v19 Men Peter og Johannes svarede: »Døm selv, om det er rigtigt over for Gud at adlyde jer mere end ham; v20 men vi kan ikke lade være at tale om, hvad vi har set og hørt.« v21 De truede dem igen og lod dem så gå, da de på grund af folkets holdning ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle straffe dem; for alle priste Gud for det, der var sket, v22 og manden, som dette tegn var sket med, så han blev helbredt, var over fyrre år gammel.
Menighedens bøn
v23 Efter løsladelsen gik de hen til deres egne og fortalte dem, hvad ypperstepræsterne og de ældste havde sagt til dem. v24 Da de hørte det, opløftede de alle som én deres røst og bad til Gud:
»Herre, du, som har skabt himlen og jorden
og havet med alt, hvad de rummer,
v25 du, som har sagt ved Helligånden gennem din tjener, vor fader David:
Hvorfor var folkeslagene i oprør?
Hvorfor lagde folkene planer, der ikke kan lykkes?
v26 Jordens konger rejste sig,
fyrsterne slog sig sammen
mod Herren og mod hans salvede.
v27 Ja, i sandhed, de har slået sig sammen i denne by mod din hellige tjener Jesus, som du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus, sammen med folkene og Israels stammer v28 for at udføre det, som din hånd og vilje forud havde bestemt skulle ske. v29 Og nu, Herre, se dog deres trusler, og giv dine tjenere at tale dit ord med fuld frimodighed; v30 ræk din hånd ud til helbredelse, så der sker tegn og undere ved din hellige tjener Jesu navn.« v31 Da de havde bedt, rystedes det sted, hvor de var forsamlet, og de blev alle fyldt af Helligånden, og de forkyndte Guds ord med frimodighed.
Ejendomsfællesskabet
v32 Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt. v33 Med stor kraft aflagde apostlene vidnesbyrd om Herren Jesu opstandelse, og alle nød de stor yndest. v34 Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, v35 og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov. v36 Josef, en levit, der stammede fra Cypern, og som af apostlene fik tilnavnet Barnabas – det betyder Trøstens søn – v37 solgte en mark, han havde, og kom med pengene og lagde dem for apostlenes fødder.
Lyd
https://t.me/Freegospelinternational/8155
Ingen kommentarer:
Send en kommentar