Translate

Søg i denne blog

tirsdag den 16. december 2025

19 apostlenes gerninger

 

19 apostlenes gerninger

Paulus i Efesos

v1 Mens Apollos var i Korinth, var Paulus rejst gennem egnene inde i landet og var kommet ud til Efesos. Dér mødte han nogle disciple v2 og spurgte dem: »Fik I Helligånden, da I kom til tro?« De svarede: »Vi har ikke engang hørt, at der er en Helligånd.« v3 Paulus spurgte: »Hvilken dåb blev I da døbt med?« De svarede: »Med Johannes' dåb.« v4 Så sagde Paulus: »Johannes døbte med omvendelsesdåb og sagde til folket, at de skulle tro på ham, der fulgte efter, det vil sige på Jesus.« v5 Da de hørte det, blev de døbt i Herren Jesu navn, v6 og da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de talte i tunger og profeterede. v7 Der var vel i alt tolv mand.


v8 Paulus kom i synagogen og talte frimodigt i tre måneder. Han førte samtaler med folk og overbeviste dem om Guds rige. v9 Men da nogle af jøderne ikke ville tro, men gjorde sig hårde og talte ondt om Vejen i forsamlingens påhør, forlod han dem, tog disciplene med og holdt dagligt samtaler i Tyrannos' skole. v10 Det fortsatte i to år, så at alle i provinsen Asien fik Herrens ord at høre, både jøder og grækere.


v11 Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus' hænder. v12 Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fór ud.


Skeuas' syv sønner

v13 Også nogle af de omvandrende jødiske dæmonbesværgere forsøgte at nævne Herren Jesu navn over dem, der havde onde ånder. De sagde: »Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus forkynder!« v14 Blandt dem, der gjorde det, var der syv sønner af en jødisk ypperstepræst Skeuas. v15 Men den onde ånd svarede dem: »Jesus kender jeg, og jeg ved, hvem Paulus er, men hvem er I?« v16 Og manden med den onde ånd sprang på dem, overmandede dem alle og mishandlede dem sådan, at de nøgne og forslåede måtte flygte ud af huset. v17 Det rygtedes blandt alle, der boede i Efesos, både jøder og grækere, så alle blev grebet af frygt, og Herren Jesu navn blev lovprist. v18 Mange af de troende kom og bekendte og fortalte, hvad de havde gjort. v19 En del af dem, der havde haft med trolddom at gøre, bragte deres bøger med og brændte dem i alles påsyn. Man regnede den samlede værdi ud og kom til 50.000 sølvpenge. v20 Således fik ordet ved Herrens kraft stadig fremgang og styrke.


v21 Da alt det var sket, besluttede Paulus, ledet af Ånden, at rejse gennem Makedonien og Akaja og videre til Jerusalem. Han sagde: »Når jeg har været dér, må jeg også til Rom.« v22 To af sine medarbejdere, Timotheus og Erastos, sendte han til Makedonien, men selv blev han en tid i provinsen Asien.


Urolighederne i Efesos

v23 På den tid opstod der ikke ringe uro på grund af Vejen. v24 En sølvsmed, der hed Demetrios, lavede Artemistempler i sølv og skaffede håndværkerne ikke så få indtægter. v25 Han sammenkaldte disse håndværkere og de arbejdere, der var beskæftiget med lignende ting, og sagde: »I ved jo, folk, at vores velstand skyldes disse indtægter. v26 Nu kan I både se og høre, at denne Paulus ikke blot i Efesos, men næsten i hele provinsen Asien har overtalt og vildledt mange mennesker, når han siger, at ting, der fremstilles med hænder, ikke er guder. v27 Der er ikke alene fare for, at vores fag får et dårligt ry, men også for, at den store gudinde Artemis' tempel skal miste sin anseelse. Der er fare for, at hun, som hele provinsen Asien, ja, hele verden ærer, bliver berøvet sin storhed.«


v28 Da de hørte det, blev de rasende og begyndte at råbe: »Stor er efesernes Artemis!« v29 Urolighederne bredte sig til hele byen, og alle som én stormede de hen til teatret og slæbte Paulus' ledsagere, makedonerne Gajus og Aristark, med. v30 Paulus ville gå ind til folkemængden, men det tillod disciplene ikke. v31 Og nogle af de høje embedsmænd i provinsen Asien, som var Paulus' venner, sendte besked til ham og advarede ham mod at vove sig hen i teatret. v32 Nogle råbte ét, andre noget andet, for forsamlingen var blevet forvirret, og de fleste vidste ikke, hvorfor de var stimlet sammen. v33 Da jøderne nu skubbede Alexander foran, satte nogle i folkemængden ham ind i sagen. Alexander gav med hånden tegn til, at han ville holde en forsvarstale til folket. v34 Men da de blev klar over, at han var jøde, lød der et råb fra dem alle, ja, de råbte i næsten to timer: »Stor er efesernes Artemis!«


v35 Men byskriveren fik beroliget folkemængden og sagde: »Efesere! Er der da noget menneske, som ikke ved, at efesernes by er tempelværge for den store Artemis og for hendes billede, som er faldet ned fra himlen? v36 Nej, og når det er uimodsigeligt, bør I forholde jer i ro og ikke gøre noget overilet. v37 I har ført disse mænd herhen, skønt de ikke er tempelranere og heller ikke bespotter vor gudinde. v38 Hvis Demetrios og hans håndværkere derfor har anklager mod nogen, så holdes der retsmøder, og der findes statholdere. Dér kan de anklage hinanden. v39 Og er der andet, I kræver undersøgt, skal det afgøres i den lovlige folkeforsamling. v40 For vi risikerer at blive anklaget for oprør i anledning af det, der er sket i dag, og som ingen begrundelse har. Vi vil ikke kunne gøre rede for dette opløb.« Med disse ord fik han forsamlingen opløst.


Lyd

https://t.me/Freegospelinternational/8183








19 Acts of the Apostles
Paul in Ephesus
v1 While Apollos was in Corinth, Paul had traveled through the inland regions and had come out to Ephesus. There he met some disciples v2 and asked them: "Did you receive the Holy Spirit when you believed?" They answered: "We have not even heard that there is a Holy Spirit." v3 Paul asked: "What baptism were you then baptized with?" with?" They answered: "With John's baptism." v4 Then Paul said: "John baptized with a baptism of repentance and told the people to believe in him who followed, that will say on Jesus." v5 When they heard that, they were baptized in the name of the Lord Jesus, v6 and when Paul laid his hands on them, the Holy Spirit came upon them, and they spoke in tongues and prophesied. v7 There were probably twelve men in all.

v8 Paul came to the synagogue and spoke boldly for three months. He held conversations with people and convinced them of the kingdom of God. v9 But when some of the Jews would not believe, but hardened themselves and spoke ill of the Way in the hearing of the assembly, he left them, took the disciples with him, and held discussions daily in the school of Tyrannus. v10 It continued for two years, so that everyone in the province of Asia heard the word of the Lord, both Jews and Greeks.

v11 God allowed unusual miracles to happen at the hands of Paul. v12 Yes, they even brought scarves or belts that Paul had worn to the sick; and the diseases left them, and the evil spirits went out.

The seven sons of Skeuas
v13 Also some of the wandering Jewish exorcists tried to mention the name of the Lord Jesus over those who had evil spirits. They said: "I adjure you by the Jesus whom Paul preaches!" v14 Among those who did so were seven sons of a Jewish high priest Skeuas. v15 But the evil spirit answered them: "I know Jesus, and I know who Paul is, but who are you?" v16 And the man with the evil spirit sprang upon them, overpowered them all, and mistreated them so that they were naked and battered had to flee the house. v17 It was rumored among all who lived in Ephesus, both Jews and Greeks, so that everyone was seized with fear, and the name of the Lord Jesus was praised. v18 Many of the believers came and confessed and told what they had done. v19 Some of those who had dealt with sorcery brought their books and burned them in front of everyone. The total value was calculated and came to 50,000 silver coins. v20 Thus, by the power of the Lord, the word continued to prosper and gain strength.

v21 When all that had happened, Paul, led by the Spirit, decided to travel through Macedonia and Achaia and on to Jerusalem. He said: "When I have been there, I must also go to Rome." v22 He sent two of his associates, Timotheus and Erastus, to Macedonia, but he himself remained for a while in the province of Asia.

The riots in Ephesus
v23 At that time there was no small disturbance because of the Way. v24 A silversmith named Demetrios made temples of Artemis in silver and provided the craftsmen with quite a bit of income. v25 He called together these artisans and the workers who were engaged in similar things and said: “You know, people, that our prosperity is due to these revenues. v26 Now you can both see and hear that this Paul, not only in Ephesus, but almost in the whole province of Asia, has persuaded and misled many people when he says that things made with hands are not gods. v27 There is not only a danger that our profession will get a bad reputation, but also that the temple of the great goddess Artemis will lose its reputation. There is danger that she, whom the whole province of Asia, yes, the whole world reveres, will be robbed of her greatness.'

v28 When they heard this, they became enraged and began to shout: "Great is Artemis of the Ephesians!" v29 The unrest spread throughout the city, and all as one they rushed to the theater and dragged Paul's companions, the Macedonians Gaius and Aristarchus, with . v30 Paul wanted to go into the crowd, but the disciples did not allow it. v31 And some of the high officials of the province of Asia, who were Paul's friends, sent word to him, warning him not to venture into the theater. v32 Some shouted one thing, others another, for the assembly had become confused, and most did not know why they were crowded together. v33 When the Jews now pushed Alexander in front, some in the crowd put him in the case. Alexander signaled with his hand that he would make a defense speech to the people. v34 But when they realized that he was a Jew, there was a shout from all of them, yes, they shouted for almost two hours: "Great is Artemis of the Ephesians!"

v35 But the city scribe calmed the crowd and said: "Ephesians! Is there any man who does not know that the city of the Ephesians is the guardian of the temple of the great Artemis and of her image which has fallen from heaven? v36 No, and when it is indisputable, you should be calm and do nothing hastily. v37 You have brought these men here, although they are not temple robbers, nor do they blaspheme our goddess. v38 Therefore, if Demetrios and his craftsmen have accusations against anyone, then court sessions are held and governors are found. There they can accuse each other. v39 And if there is anything else you require investigated, it must be decided in itlawful public assembly. v40 Because we risk being accused of rebellion because of what happened today, which has no justification. We will not be able to account for this riot.' With these words he had the assembly dissolved.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar