22 APOSTLENES GERNINGER
Paulus' forsvarstale til folket
v1 »Brødre og fædre, hør, hvad jeg nu har at sige til mit forsvar!«
v2 Da de hørte, at han talte til dem på hebraisk, blev der endnu mere ro. Og Paulus sagde:
v3 »Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen, uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag. v4 Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder fik jeg anholdt og sat i fængsel. v5 Det kan ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene, og jeg rejste til Damaskus for at fængsle folk også dér og føre dem til Jerusalem, så de kunne få deres straf.
v6 Men undervejs, da jeg ved middagstid nærmede mig Damaskus, skinnede et stærkt lys fra himlen pludselig om mig. v7 Jeg faldt til jorden og hørte en røst sige: ›Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig?‹ v8 Jeg spurgte: ›Hvem er du, Herre?‹ Han svarede: ›Jeg er Jesus fra Nazaret, som du forfølger.‹ v9 Mine ledsagere så nok lyset, men hørte ikke røsten, der talte til mig. v10 Jeg spurgte: ›Hvad skal jeg gøre, Herre?‹ Og Herren svarede: ›Rejs dig og gå til Damaskus; dér vil man sige dig alt, hvad du er bestemt til at gøre.‹ v11 Da jeg på grund af denne lysglans ikke kunne se, måtte jeg ledes ved hånden af mine ledsagere og kom så til Damaskus. v12 Dér var der en mand, som hed Ananias. Han levede fromt efter loven og var velanskrevet blandt alle jøderne på stedet. v13 Han kom hen til mig, trådte frem og sagde: ›Broder Saul, bliv seende igen!‹ Og i det samme kunne jeg se ham. v14 Han sagde: ›Vore fædres Gud har udvalgt dig til at kende hans vilje og se den Retfærdige og høre ham tale med egen mund. v15 For du skal over for alle mennesker være hans vidne om det, du har set og hørt. v16 Hvorfor tøver du? Rejs dig og lad dig døbe og få dine synder vasket af, idet du påkalder Herrens navn!‹
v17 Og det skete, da jeg igen var kommet til Jerusalem og bad i templet, at jeg faldt i henrykkelse, v18 og jeg så Herren. Han sagde til mig: ›Skynd dig at forlade Jerusalem, for de vil ikke tage imod dit vidnesbyrd om mig.‹ v19 Jeg svarede: ›Herre, de ved jo selv, at jeg fængslede dem, som tror på dig, og lod dem piske i synagogerne. v20 Og da dit vidne Stefanus' blod blev udgydt, stod jeg selv ved siden af og bifaldt det og passede på hans morderes kapper.‹ v21 Men Herren sagde til mig: ›Gå, for jeg vil sende dig til folkeslag langt borte.‹ «
Paulus for kommandanten
v22 Indtil Paulus sagde dette, havde de lyttet til ham, men nu råbte de højt: »Væk med ham fra jordens overflade! Sådan én burde ikke have lov at leve!« v23 Da de skreg og rev deres kapper af og kastede støv op i luften, v24 befalede kommandanten, at Paulus skulle føres ind i borgen, og sagde, at han skulle forhøres under piskning, for at han kunne få at vide, hvorfor de råbte sådan mod ham. v25 Da de spændte Paulus fast for at piske ham, spurgte han den officer, der stod ved siden af: »Må I piske en romersk borger, og det uden dom?« v26 Da officeren hørte det, gik han til kommandanten og meldte ham det og sagde: »Hvad er det, du er i færd med? Den mand er jo romersk borger!« v27 Kommandanten kom hen til Paulus og spurgte: »Sig mig, er du romersk borger?« »Ja,« svarede han. v28 Kommandanten sagde: »Den borgerret har jeg givet mange penge for.« Men Paulus sagde: »Jeg er endog født med den!« v29 De, der stod og skulle forhøre Paulus, trak sig nu straks tilbage. Også kommandanten blev bange, da han forstod, at det var en romersk borger, han havde ladet fængsle.
v30 Men da han ville have sikker viden om, hvad Paulus var anklaget for af jøderne, lod han ham den følgende dag løse af lænkerne og befalede, at ypperstepræsten og hele Rådet skulle samles. Så lod han Paulus føre ned og fremstillede ham for dem.
LYD
https://t.me/Freegospelinternational/8212
Ingen kommentarer:
Send en kommentar