3 HEBRÆERBREVET
Kristus og Moses
v1 Derfor, hellige brødre, I som har fået det himmelske kald: Se hen til vor bekendelses apostel og ypperstepræst, Jesus, v2 som var tro mod Gud, der havde indsat ham, ligesom Moses var det i hele hans hus. v3 For Jesus er blevet kendt værdig til så meget større herlighed end Moses, som den, der bygger et hus, nyder større ære end huset selv. v4 Ethvert hus har en bygmester, men den, der har bygget alle ting, er Gud. v5 Og vel var Moses tro som tjener i hele hans hus for at vidne om det, som engang skulle forkyndes; v6 men Kristus er det som søn over hans hus. Hans hus er vi, dersom vi holder fast ved den frimodighed og den stolthed, vort håb giver os.
Hvilen for Guds folk
v7 Derfor, som Den Hellige Ånd siger:
Om I dog i dag ville lytte til ham!
v8 Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret,
på fristelsens dag i ørkenen,
v9 da jeres fædre udæskede mig og satte mig på prøve,
skønt de havde set mine gerninger v10 i fyrre år.
Derfor følte jeg afsky for den slægt,
og jeg sagde: De farer altid vild i deres hjerte,
og de kender ikke mine veje.
v11 Så svor jeg i min vrede:
De skal aldrig komme ind til min hvile.
v12 Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer skal være et ondt, vantro hjerte, så der sker frafald fra den levende Gud, v13 men forman hinanden hver dag, så længe der er noget, der hedder »i dag«, for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; v14 for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen. v15 Når det hedder:
Om I dog i dag ville lytte til ham!
Gør ikke jeres hjerter hårde som ved oprøret,
v16 hvem var det så, der havde hørt ham og alligevel gjorde oprør? Var det ikke alle dem, der anført af Moses var vandret ud fra Egypten? v17 Og hvem var det, han harmedes på i fyrre år? Var det ikke på dem, der syndede, og hvis lig kom til at ligge i ørkenen? v18 Og hvem gjaldt det, når han svor, at de ikke skulle komme ind til hans hvile, om ikke dem, der havde været ulydige? v19 Vi ser altså, at det var på grund af deres vantro, at de ikke kunne komme derind.
LYD
Ingen kommentarer:
Send en kommentar