9 HEBRÆER BREVET
1. Vel havde også den første pagt forskrifter for Gudstjenesten og en jordisk helligdom. 2. Fordi der var indrettet et telt, det forreste, der hvor lysestagen var og bordet og skuebrødene, det, som jo kaldes det hellige.
3. Men bag det andet forhæng var et telt, det, som kaldes det allerhelligste, 4. som havde et gyldent røgelsealter og pagtens ark, overalt beklædt med guld, i hvilken der var en guldkrukke med mannaen, og Arons stav, som havde blomstret, og pagtens tavler, 5. men oven over den var herlighedens keruber, som overskyggede nådestolen, hvorom der nu ikke skal tales enkeltvis.
6. Da nu det er sådan indrettet, går præsterne stadigvæk ind i det forreste telt, når de forrette tjenesten; 7. men ind i det rum er der kun ypperstepræsten som går der ind een gang om året, ikke uden blod, hvilket han ofrer for sig selv og folkets overtrædelser, 8. hvorved Den Hellige Ånd giver til kende, at vejen til helligdommen endnu ikke er blevet åbenbar, så længe det første telt endnu står, 9. hvilket jo er et skyggebillede indtil den nuværende tid, og overensstemmelse hermed frembæres der både gaver og ofre, som ikke i henseende til samvittigheden kunne gøre den fuldkommen som forretter sin Gudsdyrkelse, 10. men som kun, ved siden af mad og drikke og forskellige renselser, er kødelige forskrifter, pålagte indtil den rette ordnings tid.
11. Men da Kristus kom som Ypperstepræst for de kommende goder, gik han igennem det større og mere perfekt telt, som ikke er gjort,med hænder, det er: som ikke er af denne skabning,12. og gik heller ikke ind med blod af bukke eller kalve, men med sit eget blod een gang for alle ind i Helligdommen og vandt en evig forløsning.
13. Fordi, om blodet af bukke og tyre og aske af en kvie ved at stænkes på de besmittede helliger til kødets renhed, skulle rense. 14. hvor meget mere skal da ikke Kristi blod, hans, som ved en evig Ånd frembar sig selv pletfri for Gud, rense jeres samvittighed fra døde gerninger så I tjener den levende Gud?
15. Derfor er han mellemmand for en ny pagt, for at de kaldede, da der har fundet dødens sted til genløsning fra overtrædelserne under den første pagt, må få den evige arvs løfte. 16. Fordi, hvor der er en arvepagt, er det nødvendigt, at hans død, som har oprettet pagten, skal godtgøres. 17. Fordi en arvepagt er urokkelig efter døden, da den aldrig nogen sinde træder i kraft, medens den, som har oprettet den, lever. 18. Derfor er de første heller ikke blevet indviet uden blod. 19. Fordi, da hvert bud efter loven var forkyndt af Moses for hele folket, tog han kalve- og bukkeblod med vand og skarlagenrød uld og isop og bestænkede både bogen selv og hele folket, idet han sagde: 20. Det her er den pagts blod, med hvilket Gud har pålagt jer. 21. Og tabernaklet og alle tjenestens redskaber bestænkede han ligeledes med blodet. 22. Så at sige, alt bliver efter loven renset med blod, og uden blods udgydelse sker der ikke tilgivelse.
23. Altså var det en nødvendighed, at afbildningerne af de himmelske ting skulle renses herved, men selve de himmelske ting et det ved et bedre ofre end de ting. 24. Fordi Kristus gik ikke ind i en Helligdom, som var gjort med hænder og kun var et billede af den sande, men ind i selve Himmelen for nu at træde frem for Guds ansigt til bedste for os; 25. Han gjorde det heller ikke fordi, han skulle ofre sig selv mange gange, ligesom Ypperstepræsten hvert år går ind i helligdommen med fremmed blod; 26. ellers havde han jo måttet lide mange gange fra verdens grundlæggelse; men nu er han een gang for alle ved tidernes fuldendelse åbenbaret for at skaffe synden bort ved sit offer 27. Og ligesom det er menneskene beskikket at dø een gang og derefter dom. 28. på den måde skal også Kristus, efter at være blevet ofret een gang for at bære manges synder, den anden gang, uden synd, vise sig for dem, som valgte ham til frelse.
LYD
https://t.me/Freegospelinternational/9649

Ingen kommentarer:
Send en kommentar