9 Romerbrevet

 

• LINK

9 Romerbrevet

1. Jeg taler i sandhed, i Kristus, jeg lyver ikke, min samvittighed vidner med mig i den Hellige Ånd, 2. at jeg har en stor sorg, konstant har jeg en usigelig smerte i mit hjerte. 3. Ja. Jeg kunne ønske selv at være bandlyst fra Kristus til bedste for mine brødre, mine landsmænd, efter kødet, 4. de, som jo er Israelitter, hvem sønneudvælgelsen og Herligheden og pagterne og lovgivningen og Gudstjenesten og løfterne tilhører, 5. hvem fædrene tilhører, og af hvem Kristus er efter kødet, han som er Gud over alle ting, højlovet i Evighed! Amen.6. Bestemt ikke fordi. Guds Ord har glippet; fordi ikke alle, som stammer fra Israel, er Israelitter; 7. de er heller ikke alle børn, fordi de er Abrahams slægt, men: I Isak skal en slægt få navn efter dig.

8. Det vil sige: Ikke kødets børn er Guds børn, men løfternes børn regnes for slægten. 9. Fordi et løftesord er det her: Ved den her tid vil jeg komme, så skal Sara have en søn. 10. Men sådan skete det ikke kun dengang, men også med Rebekka, da hun var gravid med een, Isak, vor far 11. fordi da de endnu ikke vare fødte og ikke havde gjort noget godt eller ondt, blev der, for at Guds udvælgelses beslutning for at det skulle fastslås fast, at det ikke er i kraft af gerninger, men i kraft af Ham, der kalder, 12. sagt til hende: Den ældste skal tjene den yngste, 13. som der er skrevet: Jakob elskede jeg, men Esau hadede jeg.

14. Hvad skal vi da sige? mon der er uretfærdighed hos Gud? Det være langt fra! 15. Fordi han siger til Moses: Jeg vil være barmhjertig imod den, hvem jeg er barmhjertig imod, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over.

16. Altså står det ikke til den, som vil, heller ikke til den, som løber, men til Gud, som er barmhjertig.

17. Skriften siger til Farao: Netop derfor lod jeg dig stå frem, for at jeg kunne vise min magt på dig, og for at Mit navn skulle forkyndes på hele Jorden.

18. Så forbarmer han sig da over den, som han vil, men forhærder den, som han vil. 19. Du vil nu sige til mig: Hvad klager han da over endnu? Hvem står da Hans vilje imod?

20. Ja, men, hvem er da du, o menneske! som går i rette med Gud? Mon noget, som blev dannet, kan sige til den, som dannede det: Hvorfor skabte du mig sådan 21. Eller har pottemageren ikke fri rådighed over leret til af den samme masse at skabe et kar til ære, et andet til vanære?

22. Men hvad om nu Gud, selvom han ville vise sin vrede og forkynde sin magt, alligevel med stor tålmodighed tålte vredes-kar, som var forberedte til fortabelsen 23. også for at bevise sin Herligheds rigdom over barmhjertigheds-kar, som han forud har beredt til Herlighed?

24. Og hertil kaldte han også os, ikke kun Jøder, men også Hedninger, 25. som han også siger hos Hoseas: Det, som ikke var mit Folk, vil jeg kalde mit Folk, og hende, som ikke var den elskede; den elskede; 26. og det skal ske, at på det sted, hvor der blev sagt til dem: I er ikke mit folk, der skulle de kaldes den levende Guds børn. 27. Men Esajas udråber over Israel: Om end Israels børns tal var som havets sand, så skal kun en rest frelses. 28. Fordi, når Herren gør regnskabet op, og afslutter det i fart, vil han fuldbyrde det på Jorden.

29. Og som Esajas forud har sagt: Om den Herre Zebaoth ikke havde levnet os en slægt, da vare vi blevet som Sodoma og gjort lige med Gomorra.

30.Hvad skal vi da sige? At Hedninger, som ikke jagede efter retfærdighed, fik retfærdighed; nemlig retfærdigheden af tro; 31. men Israel, som jagede efter en retfærdigheds lov, nåede ikke til en sådan lov. 32. Hvorfor? fordi de ikke søgte den af tro, men som af geringer. De stødte an på anstødsstenen, 33. som der er skrevet: Se, jeg sætter i Zion en anstødssten og en forargelses Klippe; og den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme.

LYD

https://t.me/Freegospelinternational/8133