3 MARKUS EVANGELIET
1Og han gik igen ind i synagogen; og der var en mand, som havde en lammet hånd. 2Og de så på ham, om han ville helbrede ham på sabbatsdagen; så at de kunne anklage ham. 3Og han sagde til manden, som havde den visne hånd: stå frem! 4Og han sagde til dem: Er det tilladt at gøre godt på sabbatsdagene eller at gøre ondt? at redde liv eller at dræbe? Men de tiede alle stille. 5Og da han så sig omkring på dem med vrede, bedrøvet over deres hjerters hårdhed, sagde han til manden: Ræk din hånd ud! Og han rakte den ud, og hans hånd blev frisk som den anden.
6 Og farisæerne gik ud og rådførte sig straks med herodianerne imod ham, hvordan de kunne udrydde ham.
7Men Jesus drog sig tilbage med sine disciple til havet, og en stor skare fra Galilæa fulgte ham og fra Judæa, 8Og fra Jerusalem og fra Idumæa og fra Jordan; over p den anden side og de omkring Tyrus og Sidon, en stor skare, kom til ham, da de havde hørt, hvilke store ting han gjorde.
9Og han sagde til sine Disciple, at et lille Skib skulde vente paa ham for Mængden, for at de ikke skulde trænge ham.
10 Thi han havde helbredt mange; i den grad, at de pressede på ham for at røre ved ham, så mange som havde plager.
11Og da de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham og raabte og sagde: Du er Guds Søn.
12 Og han bød dem indtrængende, at de ikke skulde gøre ham kendt.
13 Og han gik op på et Bjerg og råbte til ham, hvem han vilde, og de kom til ham.
14Og han ordinerede tolv, at de skulde være hos ham, og at han kunde sende dem ud for at prædike,
15 Og at have Magt til at helbrede Sygdomme og uddrive Djævle:
16Og Simon gav han tilnavnet Peter;
17 og Jakob, Zebedæus' Søn, og Johannes, Jakobs Broder; og han gav dem tilnavnet Boanerges, hvilket er tordenens sønner.
18Og Andreas og Filip og Bartolomæus og Matthæus og Thomas og Jakob, Alfeus' Søn, og Thaddæus og Simon Kana'anæeren,
19 Og Judas Iskariot, som også forrådte ham, og de gik ind i et Hus.
20Og Mængden kom atter sammen, saa at de ikke kunde saa meget som at spise Brød.
21Og da hans Venner hørte det, gik de ud for at gribe ham; thi de sagde: Han er ude af sig selv.
22Og de skriftkloge, som kom ned fra Jerusalem, sagde: Han har Beelzebub, og ved Djævelens Fyrste uddriver han Djævle.
23Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: hvorledes kan Satan uddrive Satan?
24Og hvis et rige er splittet med sig selv, kan det rige ikke bestå.
25Og hvis et hus er splittet med sig selv, kan det hus ikke bestå.
26Og hvis Satan rejser sig mod sig selv og bliver splittet, kan han ikke bestå, men har en ende.
27Ingen kan gå ind i en stærk mands hus og plyndre hans gods, medmindre han først binder den stærke mand; og så vil han ødelægge sit hus.
28Sandelig siger jeg jer: Alle synder skal tilgives menneskenes børn, og bespottelser, hvormed de spotter.
29Men den, som spotter Helligånden, har aldrig tilgivelse, men er i fare for evig fordømmelse.
30Fordi de sagde: Han har en uren ånd.
31 Der kom da hans brødre og hans mor, og de stod udenfor og sendte bud til ham og kaldte på ham.
32Og Folket sad omkring ham, og de sagde til ham: Se, din mor og dine brødre udenfor søger efter dig.
33Og han svarede dem og sagde: Hvem er min mor eller mine brødre?
34Og han så sig omkring på dem, som sad omkring ham, og sagde: Se, min mor og mine brødre!
35 Thi enhver, som gør Guds vilje, han er min bror og min søster og mor.
LYD
Ingen kommentarer:
Send en kommentar